Besøg vores mobil side
 .

Den danske fiskerflåde skrumper.

Udgivet af FiskerForum den 25-07-2012 · info@fiskerforum.dk

Efter sidste opgørelse af den kommercielle danske fiskerflåde, som blev foretaget sidst i 2011, blev flåden opgjort til 2.787 fartøjer.

Der er således blevet 33 færre fartøjer i den danske fiskerflåde alene i løbet af 2011. Ved udgangen af året var der i alt var 2.787 fartøjer. Heraf var de 668 fartøjer at betragte som egentlige kommercielle fartøjer – dvs. fartøjer med en årlig omsætning på mindst 271.306 kroner – hvor der i 2010 var 21 flere sådanne fartøjer.

Der foregår således fortsat en tilpasning og reduktion i den danske fiskerflåde, hvoraf en del skyldes, at der i 2007 i konsum fiskeriet blev indført et nyt reguleringssystem med omsættelige fartøjs kvoteandele.

Rekordhøj fangstværdi pr. fartøj i 2011.
Den gennemsnitlige fangstværdi per kommercielt fartøj var i 2011 rekordhøj på 4,6 millioner kroner, men den forventes at falde til 3,9 millioner i 2012. Når man fradrager de variable omkostninger til blandt andet brændstof, landing og besætning, ender brutto overskuddet per fartøj på 974 tusinde kroner, hvilket er 33 % lavere end i 2011, men 18 % højere end gennemsnittet for perioden 2008-2010.

Reduktionen i brutto overskud rammer stort set samtlige fartøjsgrupper, men især dem med stor indtægt fra tobis fiskeriet.

Kilde: Fødevareøkonomisk Institut – Kbh. Universitet
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/