Besøg vores mobil side
 .

Den islandske fiskerflåde har faldende indtjening i 2013

Udgivet af FiskerForum den 25-07-2013 · info@fiskerforum.dk

Indtægterne var således faldet med 3,6 procent for de første fire måneder i år i forhold til sidste år.

Som de væsentligste faktorer for nedgangen, nævnes de faldende priser på torsk og kuller, som for torsks vedkommende faldt med 9,2 procent og kullers vedkommende 14,8 procent. Kuller kvoten, der sættes af Icelands`s Marine Research Institute hvert år, var dog sat noget lavere i år end sidste år, hvilket kan forklare det noget større fald for kuller. Fladfisk kom også ud med et væsentligt fald i årets første fire måneder, i forhold til sidste år, nemlig med 27 procent.

Derimod har fisken lodde været med til at løfte resultatet i modsatte retning, med en stigning på hele 11,8 procent og ligeledes har fangsterne af blåhvilling også løftet indtjeningen noget med hele 9,8 procent.

Tallene vil uden tvivl skuffe mange af de islandske fiskere og vil sikkert blive brugt i argumentationen for lavere licensafgifter. En afgift som den islandske regering har varslet stigning på og som allerede ligger til vedtagelse omkring den nye islandske kvotereform.

Den anden taber i dette spil er den islandske regering, der må vente lidt endnu på opsvinget, trods gode tegn på det modsatte.

Der er dog lidt optimisme på vej i fiskeriet, og det er at torske og kuller priserne er begyndt at stige kraftigt igen. Det er dog noget som fiskeindustrien må vente lidt på endnu, da de sidste islandske fangsttal for juni viser et fald i mængden på 13,6 procent – fra 52.290 tons til 39.812 tons.

Kilde: FishUpdate
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia