Besøg vores mobil side
 .

Det norske Fosnavågrederiet bygger kombineret Ringnot snurper-Trawler ved norsk værft

Udgivet af FiskerForum den 21-03-2013 · info@fiskerforum.dk

Det er det norske værft Havyard Gruppen, med hovedkontor i Fosnavåg, der har fået til opgave både at designe og bygge rederiets nye 74 meter lange fiskefartøj.

Opgaven bliver værftets opgave nr. 121, som Havyard bygger ved deres værft i Leirvik og fartøjet forventes søsat og afleveret april måned i 2015. Den nye Smaragd, som skibet kommer til at hedde, afløser det gamle fartøj af samme navn. Den første trawler anskaffede rederiet sig helt tilbage i 1967 og med nybygningen her bliver det således rederiets fartøj nummer seks i rækken.

Det var derfor et par godt tilfredse partnere med reder Petter Geir Smådal, Reidar og Per fra Fosnavågrederiet, der sammen med skibsbygger Geir Johan bakke og designer Kjetil Myren, skrev under på aftalen forleden.

Geir Smådal fortalte Nrk.no, ”det er rederiets sjette fartøj i rækken, men kun den tredje nybygning. Vi er selv aktive fiskere og da det ikke er hver dag vi køber nyt fartøj, har vi nøje fulgt planen, lige fra de første streger blev slået i starten af 2009 og vi har siden fulgt den spændende proces med designet. Vi har ikke forhastet os og har omhyggeligt diskuteret detaljer og brugt god tid på at sikre os et moderne fartøj. Det er blevet til nogle enkelte ændringer, som det nu bliver spændende af følge.”

”Vi har i nybygningen fået mulighed for også at pumpe notten fra hækken, således man slipper for at tage trawlposen op langs siden hver gang. Ved nothal og overdækket shelterdæk, har vi sikret en tryg arbejdsplads for vores mandskab og samtidig opnået nogle driftsmæssige og økonomiske fordele. Både ved pumpning fra not og trawl, er systemet udformet for at få så skånsom håndtering af fisken som overhovedet muligt. Ligeledes er fisketankene udformet med en god vandcirkulation af køligt vand og udformningen er endvidere tilpasset automatisk rensning og giver derfor en optimal rengøring og hygiejne.” fortæller reder Geir Smådal. Han fortæller videre at skibet er indrettet til forskningsopgaver, samt forberedt til installation af sænkekøl og udrustet med ekstra laboratorium faciliteter og ekstra opholdsrum samt sovepladser.

Havyard Gruppen er selvsagt også glade for opgaven, da netop fisketeknologien og bygning af trawlere har høj prioritet, og opgaven passer fint ind i konceptet og strategien, om at den teknologiske side af produktionen, fortrinsvis foretages af Havyard gruppens egne selskaber.

Kilde: Havyard Group, Maritimt Magasin og nrk.no
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia