Besøg vores mobil side
 .

Det norske strategi-projekt HAV21 foreligger nu

Udgivet af FiskerForum den 08-11-2012 · info@fiskerforum.dk

FoU-strategien ”Norge – En havnasjon av format” blev onsdag i denne uge overrakt den norske fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen.

For første gang er der udfærdiget en bred og overordnet strategi og prioritering for forskning og udvikling på det havbiologiske område fremadrettet.

Jeg er meget spændt på at læse anbefalingerne fra HAV21, og ser frem til at involvere de berørte departementer og afdelinger når arbejdet skal følges op. Hvis vi skal lykkedes i fremtiden, er der ingen tvivl om at vi behøver en målrettet indsats indenfor forskning og udvikling. Der er heller ingen tvivl om at myndigheder, erhvervet og forskningsmiljøerne må samarbejde fremover for at tilegne sig viden om og kendskab til havbiologien,” fortæller den norske Fiskeri- og Kystminister Lisbeth Berg-Hansen.

Strategi-gruppen HAV21 blev nedsat i efteråret 2011 på foranledning af den norske regering. Målsætningen har været at se samlet på forsknings- og udviklingsarbejdet for det marine område, og derved løfte behovet for kundskabs- og teknologiudvikling.

Målet er at HAV21 skal bidrage til at opnå en fælles opfattelse af videnbehovet for sektoren og hvorledes det kan sammenføres.

Sekretatiatsleder Liv Monica Stubholt fra det norske forskningsråd har ledet arbejdet, hvor ledende repræsentanter fra erhvervet, forvaltningen og forskningen har deltaget.

Rapporten fra HAV21 kan hentes på www.forskningsradet.no

Kilde: Norges Fiskeri- og Kystdepartement
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/