Besøg vores mobil side
 .

EU støtteordning til brændstofpakken

Udgivet af FiskerForum den 09-11-2011 · info@fiskerforum.dk

EU`s strukturstøtte vil sige midler, der kan bruges til at omlægge gældende strukturer – fx. støtteordning til brændstofpakken.

Brændstofpakken

Hvis man gennemgår støtteordningerne for de seneste år, er der specielt en ordning – den såkaldte Brændstofpakke fra 2009 – der markant adskiller sig fra de øvrige ordninger under EU. Den blev besluttet som følge af de eksplosive stigninger i brændstofpriserne, og den blev tilbudt medlemslandene med meget skrappe og rigide kriterier for, hvorvidt man – som fisker - kunne komme i betragtning til at modtage støtte.

Brændstofpakken er hovedsagligt finansieret af EU – 95 procent – og den er af de danske fiskere brugt til to ting: Dels at gøre fiskeriet mere bæredygtigt via brændstofbesparelser; dels at tilpasse fiskerflåden via udfasning af fartøjer. Det er initiativer, som EU gentagne gange har opfordret sine medlemslande til at tage, og det er effektueret i Danmark, så fartøjerne nu har et brændstofforbrug, der er langt mere effektivt, og så fartøjskapaciteten nu passer langt bedre til det fiskeri, der bliver Danmark til del som følge af de årlige kvoteforhandlinger i EU.

Kilde: Fiskeriforeningen
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia