Besøg vores mobil side
 .

Egersund fisk åbner fabrik i Skagen

Udgivet af FiskerForum den 09-11-2011 · info@fiskerforum.dk

Søndag den 30. oktober var en stor dag for de ansatte, og i særdeleshed for direktør Mogens K Andersen på Egersund Fisk's nye fabrik i Skagen.

Det var nemlig dagen hvor fabrikken modtog den første tilførsel af sildefileter. Når sildefileterne kommer ind på fabrikken syrnes og marineres de, hvorefter de sendes videre som halvfabrikata til fødevarevirksomheder i det meste af Europa.

Forud for opstarten af fabrikken på Hermetikvej på Skagen Havn, har bygningerne som tidligere husede sildeforarbejdingsvirksomheden P. Anthonisen været igennem en større ombygning og klargøring. En af grundene til at Egersund Fisk valgte at etablere sig i Skagen, er ifl. Mogens K Andersen, at der i Skagen var de rigtige bygninger, og ikke mindst arbejdskraft med de rigtige kompetancer.

Egersund Fisk A/S blev dannet i 1921, i starten kun med produktion af fiskemel og fiskeolie. Siden er virksomheden vokset til også at omfatte andre "Sea Food" aktiviteter, hovedsagligt forarbejdning af pelagiske fisk. Firmaet med base i Egersund har flere afdelinger i Norge, samt aktiviteter i Ukraine og nu også i Skagen.

Den Pelagiske forarbejdningsindustri har igennem den seneste årrække gennemgået en tid med mange konsolideringer, og flere havne har helt mistet deres industri inden for dette område. Derfor er det ekstra glædeligt for Skagen Havn at Egersund Fisk har valgt at etablere sig i Skagen, og dermed være med til at styrke havnen som Pelagisk Centrum.

Kilde: Skagen Havn
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/