Besøg vores mobil side
 .

Endnu et Grundfos testanlæg på Hirtshals Havn

Udgivet af FiskerForum den 14-02-2014 · info@fiskerforum.dk

Grundfos udvider igen sine aktiviteter omkring testning af pumper på Hirtshals Havn. Grundfos har indgået en aftale med Hirtshals Havn om opstilling af endnu et testanlæg på havnen. Testanlægget skal stå på Brokajen og består af èn 40 fods container, der indeholder et ultrafiltreringssystem og et omvendt osmose-anlæg, som har til formål at rense havnevand om til procesvand.

Samarbejdet mellem Grundfos og Hirtshals Havn blev etableret i 2011, hvor virksomheden opstillede sin første teststation til saltvandspumper på havnen. Det er nu tredje gang siden opstarten, at Grundfos udvider sine aktiviteter på Hirtshals Havn. Det nye testanlæg vil blive installeret i februar 2014, og Grundfos forventer en testperiode på op mod et år.



Første teststation på Hirtshals Havn blev etableret tilbage i 2011 af Grundfos



Grundfos er en af verdens førende pumpeproducenter, og grunden til at Hirtshals Havn er blevet valgt som hjemsted for Grundfos' teststationer er havnens geografiske beliggenhed. Saltindholdet i Nordsøen er dobbelt så stort, som saltindholdet i Kattegat, hvilket gør det muligt at teste industriprodukter her, som skal kunne modstå større korrosion og tæring. Samtidig giver motorvej E39 nem og hurtig adgang til havnen og teststationen.


Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia