Besøg vores mobil side
 .

Endnu ikke det store loddefiskeri ved Island.

Udgivet af FiskerForum den 07-12-2011 · info@fiskerforum.dk

Havundersøgelsesskibet Arni Fridriksson meldte ellers om rimelige mængder lodde på fiskepladserne ved Vestfjord. Fem til seks pelagiske fartøjer er nu taget til området, men vejrudsigten ser ikke lovende ud de næste par dage, så man regner med at indstille fiskeriet hen under aften.

Blandt fartøjerne der går efter lodde i området er fartøjerne fra HB Grandi Ingunn AK og Faxi RE som begge sejlede fra Vopnafjordur i søndags. Ifølge styrmand Johann Ørn Jønbjørnsson på Ingunn AK, ligger flåden af pelagiske fartøjer i øjeblikket NV for Hornbjarg.

”Det så ellers lovende ud da vi hørte at Arni Fridriksson, meldte om store mængder lodde i området, som stod i pæne fangst klare stimer, selv om der også er set mindre og spredte stimer gående lidt dybere.” fortæller Johann Ørn Jønbjørnsson og fortsætter, ”Det grønlandske fartøj Erika havde dagen forinden taget et slæb med 50 – 60 tons lige efter nyheden var kommet ind fra Arni Fridriksson, men Erika måtte afbryde fiskeriet pga. en skade, som gjorde de måtte søge havn for at for den udbedret. Alle pelagiske fartøjer søger nu stort set i samme område.”

Jønbjørnsson slutter med ”prognosen ser dårlig ud, men vi har allerhøjest til i aften, så bliver vejret værre. Hvis prognosen er korrekt, ser det desværre ud til vi først kommer i gang igen efter næste weekend”.

Kilde: HB Grandi
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia