Besøg vores mobil side
 .

Engelsk fiskeripolitik spiller dobbelt spil

Udgivet af FiskerForum den 26-08-2013 · info@fiskerforum.dk

EU`s ministre blev i maj måned enige om at tilslutte sig den Europæiske fiskerireform, hvor reformforslaget fra EU’s ministerråd indeholdt en styrkelse af det bæredygtige fiskeri for både fisk og havmiljø. Et forslag som også England tilsluttede sig.

Derfor undre det da også en del danske fiskere, at England på den baggrund handler fuldstændigt modsat intentionerne i den netop fremsendte reformforslag, i den meget omtalte Gibraltar sag.

Her hindre England små lokale spanske både i at udfører deres bæredygtige og kystnære fiskeri. Briterne har fornyeligt smidt store betonklodser ud i et område, hvor spanske fiskere traditionelt har fisket og landet deres fangster fra. Noget der kan sammenlignes med den handling den tyske afdeling af Greenpeace, udførte for år tilbage, hvor de smed store granitblokke ud på Cleaverbank, for at hindre et ellers lovligt fiskeri.

Samtidig med at de små mindre spanske både hindres i deres fiskeri, bygger et engelsk rederi (halvt ejet af Hollandske investorer), to nye store frysetrawlere, der i kapacitet langt overgår de knapt 100 fiskefamiliers i Spanien, der netop nu kæmper for deres eksistens og levebrød i Gibraltar.

Moralen er helt væk, når man også begynder at kigge på hvor fisken, fra disse 86 meter lange trawlere landes og hvilken nationalitet besætningsmedlemmer har. Hvor de mindre spanske både lander deres fangster lokalt, og dermed understøtter branchen og beskæftigelsen samt den lokale fiskeindustri, sker trawlernes landinger sjældent lokalt og næsten altid med tredje landes besætninger. Så man kan sige at den engelske handlemåde mere end på èn måde, men på mange områder strider mod intentionerne i den nye Europæiske fiskerireform.

FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia