Besøg vores mobil side
 .

Er tobis sæsonen forbi ?

Udgivet af FiskerForum den 06-07-2011 · info@fiskerforum.dk

De forholdsvis få fartøjer, som endnu fisker efter tobis har de seneste dage ikke haft held med fiskeriet. I stedet har flere mindre fartøjer fået gang i brislingefiskeriet.

Tobis fiskeriet i den centrale del af Nordsøen synes omme. I hvert fald har næsten alle tilbageværende fartøjer hen over weekenden forladt de større fiskefelter og har sat kursen mod havn, med ingen eller kun en dellast.

Også i de mere kystnære områder svigter fiskeriet. Et af de få tilbageværende fartøjer er Hvide Sande kutteren ”Kirsten Fjord”, hvorfra skipper Holger Lodberg over telefonen kommenterer den øjeblikkelige situation: ”Det ser ikke godt ud, vi har fortsat håb, men jeg tvivler – nej det ser bestemt ikke godt ud”.

Holger Lodberg forklarer videre, at der i sidste uge endnu var lidt forekomster, men efter der op til weekenden kom et par dage med kuling, har tobisen været borte; ”der er slet ingen tegn”, forklarer han om den øjeblikkelige situation.

En række Hvide Sande fartøjer er skiftet til fiskeri efter brisling. Herfra lød meldingen i sidste uge, at dette fiskeri var startet rimeligt op.

FiskerForum / EK

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia