Besøg vores mobil side
 .

Esbjerg Havn udvikler sig hastigt i disse år.

Udgivet af FiskerForum den 07-11-2011 · info@fiskerforum.dk

Esbjerg Havn er en kysthavn, der ligger ud for Esbjerg bymidte. Havnens kraftige vækst og store udbredelse har haft en afgørende betydning for byen og hele det vestlige Danmark. Havnen er præget af traditionelle havneaktiviteter og virksomheder inden for ro-ro- og færgefart, offshore base, stykgods, tankanlæg, skibsværfts- og fiskeforædlings industri.

Siden udarbejdelsen af masterplanen i 2004 er der bl.a. etableret 10 ha nyt bagland, udført grusbelægning på 65 ha, anlagt 1000 m ny kaj, indkøbt nye kraner, omlagt og renoveret jernbanespor og veje samt frasolgt 15 ha erhvervs areal.

Inden udgangen af 2010 er der gennem opfyldning etableret en ny kaj ved Tauruskaj samt foretaget opfyldning af 4. bassin. Tilsammen indebærer det 5,2 ha nyt havneareal og 500 m. kaj.

Inden for de næste 5-6 år forventes yderligere etableret mere end 1.700 m. kaj og 100 ha nyt areal i Sydhavnen gennem opfyldning. De nye arealer skal bl.a. anvendes til oplag af vindmøller, ro-ro gods, sten og grus samt stykgods. I forbindelse med etablering af den nye Sydhavn forlænges motorvej E20 frem til havnen. Samtidig er Banedanmark ved at undersøge mulighederne for ny godsbanebetjening af Sydhavnen.

De ca. 270 virksomheder på Esbjerg Havn, gør havnen til den største havnevirksomhedsklynge i Danmark.

Esbjerg Havn er en meget væsentlig udskibningshavn for vindmøller, herunder bl.a. fra Siemens og Vestas. Desuden foregår herfra servicering og ombygning af boreplatforme og servicering af vindmølleparker i Nordsøen. Endvidere importeres en del kul til Esbjergværket (DONG), der ligger på havnen. Ud over DFDS’ daglige færgeafgange til England, har Esbjerg Havn også en række andre liniefragtruter bl.a. til Norge, Holland og Belgien.

Kilde: Danske Havne
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/