Besøg vores mobil side
 .

FF Skagen fik 100 pct. opbakning til ny selskabsform

Udgivet af FiskerForum den 16-04-2013 · info@fiskerforum.dk

Den sidste generalforsamling i ”FF Skagen AmbA” tilsluttede sig enstemmigt, at andelsselskabet omdannes til aktieselskab.

Generalforsamlingen gav 100 pct. opbakning til omdannelse af selskabet efter 53 år som andelsselskab.

Der blev skabt et overskud i 2012 før skat på 25.9 mio. kr. Herefter er der lagt 19,6 mio. kr. til egenkapitalen, der hermed er 165 mio. kr. Bestyrelse og direktion har arbejdet gennem et års tid på den juridiske og organisatoriske struktur ved omdannelsen af selskabet.

I det omdannede selskab ”FF Skagen A/S” er den erhvervsdrivende fond ”FF Skagen Fond” hovedaktionær med en ejerandel på ca. 2/3 af selskabets aktiekapital på 15 mio. kr. Tidligere andelshavere får en ejerandel på ca. 1/3. ”FF Skagen Fond” blev stiftet i november af 23 andelshavere med en grundkapital på 575.000 kr.

Nye bestyrelsesmedlemmer
Der er valgt en bestyrelse på fem medlemmer i ”FF Skagen Fond” med advokat Jens Stadum, Skagen, som formand. Der har desuden været valg af en bestyrelse i driftsselskabet ”FF Skagen A/S”. Bestyrelsen består af seks medlemmer, hvor ”FF Skagen Fond” har udpeget fire, mens de øvrige aktionærer har valgt to.

Mere om generalforsamlingen, omdannelsen af selskabet, formål og vedtægter, interview med fondens formand, de nye bestyrelsesmedlemmer i ”FF Skagen Fond” og ”FF Skagen A/S” mv. inde i bladet.

Kilde: FFNyt
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/