Besøg vores mobil side
 .

Fastholder service niveauet

Udgivet af FiskerForum den 21-05-2011 · info@fiskerforum.dk

Hvide Sande vodbinderi sikrer sit ”akut beredskab” med en aktiv produktudvikling.

Vi er en service virksomhed, som lever af at betjene vores kunder hurtigt og bedst muligt, også når det virkeligt brænder på, udtaler direktør Thomas Bank Olesen, Hvide Sande Vodbinderi. Vi har en medarbejder stab på 8 personer, som altid står klar til at påtage sig de opgaver der måtte komme.

For at have virksomheden i dette ekstra høje gear, har det betydet, at Hvide Sande Vodbinderi har måtte sprede sine aktiviteter samt produktudvikle indenfor deres fag. Det har resulteret i mange spændende og anderledes opgaver for en vodbinder. I dag leverer Hvide Sande Vodbinderi bredt til en kundekreds bestående af hovedsagligt fiskere, men også så forskellige erhverv som kommunale-, regionale- samt statslige institutioner og aqua kulturere / hav dambrug, har glæde af det brede produktprogram.

I bestræbelserne på altid at have optimalt ”akut beredskab” har virksomhedens ændrede strategi / målsætning ført til bl.a. en niche, hvor gennemførelsen af strategien har udløst større investeringer i blandt andet, 2 hal byggerier samt nyindkøb af maskiner og travers kran indenfor de seneste par år.

Med 2 haller på henholdsvis 700 m2 og 120 m2 råder virksomheden i dag over topmoderne faciliteter til imprægnering, af de ofte uhåndterlige aqua net til hav dambrug. Vægtmæssigt kan nettene veje fra små 100 kg og helt op til 1,5 tons for de tungeste og have en omkreds på helt op til 120 mtr., som Hvide Sande Vodbinderi håndterer både med kran og truck. Kunder fra ind- og udland, med havdambrug, drager nytte af Hvide Sande virksomhedens kapacitet.

Ligeledes har den sidste nyhed fra Hvide Sande Vodbinderi, skabt rimelig interesse. Her erstatter man den traditionelle wire til trawlet med det nye og meget slidstærke Wraps som har fået flere lokale fiskere fra Hvide Sande til at skifte. Fordelene kan sammenfattes til følgende; brandstof- og vægtbesparende samt langtidsholdbar. Økonomiske argumenter som fiskerne næsten ikke kan sidde overhørigt, i disse tider hvor omkostningerne skal holdes nede. Specielt i nybygninger af trawlere, indregnes systemmet og sparer mange gange vægt og ændre positivt på ballast kravene.

Wraps™ Dyneema® fiber er verdens stærkeste syntetiske fiber, og bliver i dag anvendt til mange formål. Vægt og styrke kendetegner denne superfiber, sammenlignet i vægt er fiberen 15 gange så stærk som stål, og en meget lille brudforlængelse gør den til stålwirens afløser. Tænk at kunne tage 200 meter line under armen, i stedet for at skulle hente palle løfteren til stålwiren !

Thomas Bank Olesen fortæller, at der har været en del henvendelser, også fra udenlandske købere som ønskede yderligere information og argumenter for et skifte til Wraps. Hvide Sande virksomheden var en af de første herhjemme, der så mulighederne i dette produkt og ligger derfor inde med stor viden om dette produkt, slutter Thomas Bank Olesen.

FiskerForum / LT

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/