Besøg vores mobil side
 .

Fiskefoder i boks – bliver levende efter blot fireogtyve timer i vand.

Udgivet af FiskerForum den 26-08-2012 · info@fiskerforum.dk

Hoppekrebs kan uden problemer lagres i længere tid og når de tilsættes vand klækker de blot efter fireogtyve timer og kan derefter bruges som levende foder til Berggylt eller anden fiskeyngel skriver Forskning.no.

Forskerne mener det snart er muligt at producere æg fra hoppekrebs (copepoder) i større skala. Det vil løse mange problemer for yngel producenterne og vil alt andet lige give en bedre kvalitet og en større overlevelse for fiskelarverne i opdræt, for blandt andet Berggylt, Hellefisk, Pighvar og torsk.

Den industrielle produktion af hoppekrebseæg, kan også betyde starten på opdræt af nye arter af fisk, som kun vanskeligt kan opdrættes med traditionelt levende foder.

Opbevaringen af hoppekrebs skal blot være på køl, mørkt og i oxygenfrit havvand så kan æggene holde sig i op til syv måneder og de kan være klar til udklækning både ved tilsætning af ferskvand eller det mere salte havvand, uden problemer.

Forskerne ved SINFEF og NTNU producerer allerede hoppekrebse æg til deres forsøg med forskellige fiskelarver. Hundyrene producerer optil 30 til 50 æg pr. dag i optil 50 dage i alt. Udnytter man det fulde potentiale eksempelvis i en tank på 10 m3 med bare tre hoppekrebs pr. milliliter vand, der der i teorien produceres 450 til 825 millioner æg pr. dag forudsat der er lige mange hunner og hanner i tanken.

Kilde: Forskning.no
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia