Besøg vores mobil side
 .

Fiskernes Fremtid afholdt fiskeridag for skolernes vejledere.

Udgivet af FiskerForum den 22-05-2012 · info@fiskerforum.dk

Ringkøbing Skjern kommunes Ungdoms Uddannelsesvejledning fik en underholdende og lærerig fremvisning tirsdag den 22. maj, i fiskerbyen Hvide Sande.

Det aktive tiltag skulle ses på baggrund af en absolut alvorlig og presserende situation, for det tidligere så omtalte udkants Danmark eller forkants Danmark, som lokale ynder at kalde Vestkysten. Men manglen på unge hoveder med lyst og energi til at løfte de mange forskellige arbejdsopgaver, som en aktiv fiskerby som Hvide Sande rummer og har, er alarmerende og højaktuel.

Repræsentanter for Ungdommens Uddannelsesvejledning var derfor indbudt fra alle egne af kommunen for at blive godt fagligt klædt på til at informere og rådgive unge mennesker i deres valg af erhvervsuddannelse indenfor fiskeri og fremtid.

To gange Mogens fra Fiskernes Fremtid AS havde tilrettelagt et spændende program, hvor vejlederne blandt andet blev vist rundt på en større par-trawler RI 344 Mikkel Louise, hvor fiskeskipper Torben Johansen, som lige havde landet efter 4 dage på havet og knap en times søvn. Fremviste og fortalte indgående om det moderne konsum fiskeri og hvilke udfordringer det kunne give unge mennesker med lyst til det frie liv og hvorledes belønningen for arbejdet kunne være en løn dobbelt op på kun det halve antal arbejdsdage, set i forhold til andre fag.

Turen gik videre over Hvide Sande fiskeauktion, hvor Auktionsmester Søren Vejrup fra Danske Fiskeauktioner, gennemgik det online auktionssystem og dets fortræffeligheder, man benytter til dagligt. Derfra gik turen ned i auktionshallen til en auktion, ligesom i gamle dage, hvor fisk fra Ringkøbing Fjord kom under hamren. Nogle lokale opkøbere gjorde auktionen særdeles realistisk og underholdende, og vejlederne fik et godt indtryk af forholdene omkring handlen med fisk.

Knud Søndergaards Fiskeeksport var næste led i kæden af forarbejdningsindustrier, der på glimrende vis ved Peter Søndergaard, blev informeret og ført videre igennem fiskens vej fra hav til bord. Fra rensning, filtering, pakning og ising i kasser til den endelige forsendelse til udlandet. En arbejdsplads hvor kravene til de unges evner indenfor kommunikation, håndtering, logistik og praktisk tilgang til en moderne fiskeindustri, kunne blive udfordret.

Vest Danmarks mest moderne og veldrevne værftsindustri, var næste destination på vejen igennem vestkystens job mekka for unge. Seasight og Hvide Sande Skibs- og bådebyggeri fremviste et topmoderne værft med en flerstrenget vækststrategi, som med succes havde navigeret sig fri af krisetider og økonomisk uro. Et værft der både havde fokus på og som havde satset meget på personlig udvikling og den enkeltes kompetencer, netop for at beholde den gule førertrøje.

Efter en tur i skolekøkkenet på Hvide Sande Skole og et godt måltid mad senere, kunne Ringkøbing – Skjerns Ungdoms Uddannelsesvejledere se tilbage på en rundtur i det Vestjyske, hvor Fiskernes Fremtid havde gjort det krystalklart, at hvis unge mennesker fra 9. og 10. årgang kunne tænke sig en erhvervsmæssig karriere, også selv om man ønsker sig en karriere hvor overlæggeren havde fået en tand opad, så var mulighederne absolut tilstede i vækst-byen Hvide Sande.

FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia