Besøg vores mobil side
 .

Fiskeviden afholder i dag onsdagsbar på Mors.

Udgivet af FiskerForum den 02-05-2012 · info@fiskerforum.dk

Pakhuset på havnen i Nykøbing Mors danner rammen om Fiskeviden`s orientering om udviklingsaktiviteter i Nordjylland, starter i dag onsdag den 2. maj 2012 fra kl. 12.30 til 14.00.

I forlængelse af spørgsmålet på Fiskeviden`s hjemmeside, hvor der spørges om “Undskyld, kan vi hjælpe hjælpe dig med noget?”, opfordres de fremmødte til at indgå i en åben dialog og gerne tage andre med, som man mener kan have gavn af arrangementet.

For at skabe yderligere fokus på nogle af de regionale værktøjer, som man allerede har adgang til i forbindelse med projektudvikling, værdiskabelse etc., har Fiskeviden denne gang allieret sig med Torben Kronborg Pihl, regional udvikling, Region Nordjylland og Lars Hedegaard, Fiskeri LAG Nord.

Alle værktøjer, der kan være med til at styrke virksomhederne og dermed den samlede fiske sektor i Nordjylland.

Region Nordjylland har fiskerisektoren som et centralt fokusområde for den regionale udvikling. Det gælder både de traditionelle fiskeri- og akvakultur sektorer og mulighederne for at skabe vækst gennem nye forretnings- og samspilskoncepter. Regionen har mulighed for at støtte udviklingsinitiativer gennem flere spor. Det gælder gennem faglig sparring omkring hensigtsmæssig udformning af udviklingsaktiviteter, det gælder gennem den regionale erhvervsudviklingsstrategi med tilhørende udviklingsmidler og det gælder gennem det nye initiativ Grøn Vækst. Torben Kronborg Pihl vil fortælle om perspektiver og muligheder for erhvervet på og omkring Mors.

Fiskeri LAG Nords mål er at fremme initiativer, der sikrer aktivitet og bæredygtig udvikling i såvel nuværende som tidligere fiskeriafhængige områder. – Et af indsatsområderne er Fiskerikultur og erhverv.

Så deltag i den uformelle snak og få en snitte til – vel mødt.

Kilde: Teknologisk Institut (center for Fødevareteknologi) Fiskeviden.dk
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia