Besøg vores mobil side
 .

Fødevareministeren negligere de bornholmske fiskeres problemer

Udgivet af FiskerForum den 03-03-2014 · info@fiskerforum.dk

Enhedschef fra NaturErhvervstyrelsen fik til opgave at besvare de hårdt ramte fiskeres ønsker om redning og ellers give en snak fra de varme lande.

Der er ingen tvivl om at besvarelserne er korrekte og gennemarbejdet, men man må som Bornholmsk fisker, sidde tilbage med en mærkelig smag i munden, når ens egen minister ud i faget, så åbenlyst ikke forholder sig til situationens alvor og nærmest læner sig tilbage og tænker højt, hvorfor give patienten ilt, når døden alligevel indtræffer..


Så groft er det dog ikke, men man skal lede langt efter de strå, man som fisker kan gribe fat i og klamre sig til.


På fisker Jesper Funch Jensen egne og på de fremmødte krisemøde-deltageres vegne, blev der i brev til Fødevareministeren stillet følgende konkrete forslag til afhjælpning af den akutte krise i fiskerierhvervet på Bornholm.



  • Økonomisk hjælp til de fiskere der har hjælp behov her og nu, med den resterende bornholmske flåde in mente.


Svaret lyder bekendt: Erhvervsog Vækstministeren vil i den nærmeste fremtid kigge på problemet.



  • Oprettelse af statsgaranterede lån, til en rente der er lig med landmændenes (til refinansiering)


Svaret henviser til en allerede eksisterende låneordning, nemlig vækstfonden der tilbyder vækstlån, ansvarlige lån, vækstgarantier og små vækstkautioner. Der er bare lige det ved det, at drejer det sig om ejerskifte indenfor fiskeriet eller udvidelse og modernisering af fiskekapaciteten og / eller køb af og ombygning af fiskefartøjer, dækkes dette ikke af Vækstfonden.


Lyspunktet er at Statens Administration har modtaget ansøgninger om henstand fra mange bornholmske låntagere og at disse ifølge Enhedschefen, alle er blevet imødekommet og at det løbende bliver tilpasset fiskernes behov.



  • 3. Sælerne der startede fiskernes problemer, sendes over i Naturstyrelsens regi, og her forventer man, overraskende for alle, at inden udgangen af første kvartal, (red. Udgangen af marts 2014) vil foreligge et brugbart forvaltningsredskab til midlertidig håndtering af sælproblematikken.


I besvarelsen af fiskernes mange spørgsmål og set i lyset af de mange løsningsforslag, som brevet fra Fiskerne lægger op til, vil enhedschefen få travlt med at aktiverer de mere end syv ministerier, styrelser og andre organisationer, som pålægges opgaver eller løsningsforslag på baggrund af brevet.


Ting tager selvfølgelig tid, men i denne højspændte og alvorlige krise fiskeriet befinder sig i, ville det have klædt vores Fødevareminister, at stille sig op og konstruktivt at have rakt hånden ud til de omkring 30 fiskerfamilier, der lige nu ikke kan se en løsning på deres trængsler og som akut står og mangler kontanter, for blot at komme videre.


Det kan nås endnu, hr minister...


Kilde. Brev fra Enhedschefen ved NaturErhvervstyrelsen
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/