Besøg vores mobil side
 .

Første landing af MSC-certificeret nordsørødspætte på Vestkysten.

Udgivet af FiskerForum den 03-09-2010 · info@fiskerforum.dk

MSC-certificeret Nordsørødspætte blev landet natten mellem torsdag og fredag nat på Danske Fiskeauktioner A/S

Et samarbejde mellem hollandske Ekofish, og 8 totrawls-fartøjer fra Vestkystens havne blev offentliggjort tidligere på året d. 27. marts under navnet North Sea MSC. En samarbejdsaftale der medfører at der fremover kan landes MSC-certificerede Nordsørødspætter på Danske Fiskeauktioner A/S. L 654 Pia Glanz blevt det første fartøj, der landede den certificerede fisk.

Initiativet til projektet kommer fra en gruppe Hvide Sande-fiskere, som fandt rødspætte-priserne uacceptable, og derfor selv valgte at imødekomme markedets efterspørgsel på bæredygtigt fiskeri.

Certificeringen skulle rigtigt have fundet sted i maj måned, men sommerferie, supplerende spørgsmål, dokumentation, fiskekvoternes omsættelighed og rødspættefangstens indvirkning på torskebestanden i Nordsøen har alle været faktorer, der påvirker, at ordningen først træder i kraft nu. ”Generelt er det en alsidig proces at få fartøjer certificeret, og særligt den øgede fokus på torskebestanden har medført en længere bearbejdelse end først forventet, ” siger formanden for projektet, Jens Bollerup.

”Vi er glade for, at det internationale projekt endeligt kan praktiseres efter en længere bearbejdningsproces,” siger Jens Bollerup og pointerer også et fornuftigt samarbejde med Danske Fiskeauktioner A/S. ”Det har været vigtigt for os at understøtte auktionen, så der også på lang sigt kan opretholdes en stærk lokal fiskeauktion for den lokale fiskeindustri,” fortsætter Jens Bollerup. Samarbejdet med Danske Fiskeauktioner A/S indebærer at fiskeauktionerne også får del i omsætningen af den nu certificerede nordsørødspætte.

De otte fartøjer i North Sea MSC:

RI 93 Avance – Niels Henrik Bøndergaard
RI 236 Lisbeth Frich – Jens Frich
RI 324 Mette Katrine – Klaus Frich
RI 427 Mette Helene – Kurt Adsersen
RI 468 Juliane – Verner Møller
RI 568 Jette Mona – Verner Møller
L 415 Stormy – Finn Christensen
L 654 Pia Glanz – John Glanz Christensen

Kilde: FiskerForum.com/MB

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/