Besøg vores mobil side
 .

Folk og fisk fyldte Rådhuspladsen

Udgivet af FiskerForum den 13-09-2011 · info@fiskerforum.dk

Fiskebranchen havde stor succes med at få danskere til at smage og købe fisk på Rådhuspladsen i København, da Fiskens Dag blev markeret lørdag den 10. september

Der var travlt i de mange boder og stande på Rådhuspladsen i København med at servere og fortælle om fisk til de mange tusinde, der lagde turen forbi i anledning af Fiskens Dag lørdag den 10. september. Her havde Fiskebranchen fyldt den store plads op fra 11 til 15.30 for at sætte fokus på fisken i danskernes dagligdag.

Hele fiskebranchen – fra fiskerne over fiskeproducenterne til fiskehandlerne og fiskekokke – brugte formiddagen og eftermiddagen på at vise og fortælle om de mange led i kæden fra fisken bliver fanget til den lander på middagsbordet i danskernes hjem.

Price – med fish’n’chips
Det sidste – de gode råd og tips til madlavningen - var der også gode råd om fra de kendte tv-kokke, James og Adam Price, der under åben himmel viste, hvordan man kan lave den kendte engelske fastfoodspise Fish’n’chips – vel at mærke uden chips!

Fiskens Dag bød også på fiskeauktion samt musikalsk underholdning af Danmarks ældste boyband, Tørfisk. Det var med til at skabe en god stemning på Rådhuspladsen, der tilmed blev begunstiget af solskin.

Fiskens Dag blev samtidig markeret mange andre steder i Danmark – læs mere om arrangementerne på www.fiskensdag.dk. Derudover kommer fisk også i fokus i København, hvor Tivoli de kommende dage afvikler Fiskefestival.

Kilde: KonsumFisk / Fiskebranchen
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/