Besøg vores mobil side
 .

Forbud mod Islandske makrel landinger i EU

Udgivet af FiskerForum den 17-01-2011 · info@fiskerforum.dk

Et EU forbud mod landinger af makrel fra Islandske fartøjer er nært forestående.

På et møde i Europa-Kommissionen fredag, blev den indledende proces til at forberede en lov, der kan gøre det muligt at anvendelse sanktioner overfor Island, sat i gang.

Sanktionerne vil være forbud mod landinger af makrel i EU havne, forbuddet kommer efter Island har fastsat deres egen makrel kvote for Nordøst Atlanten på 148.818 ton.

EU og Norge håber fortsat det vil lykkes at indgå en makrel aftale for 2011 med Færøerne. Det ventede forbud vil derfor indtil videre kun gælde Islandske landinger.

I december måned 2010 måtte EU, Norge, Island og Færøerne opgive at nå til enighed om fordelingen af makrelkvoterne. Siden har EU og Norge haft separate drøftelser med Færøerne.

I forbindelse med EU-kvoteforhandlingerne for 2011, reserverede Ministerrådet derfor den mængde makrel, som normalt tildeles Færøerne plus en andel, der fortsat forhandles om.

Såfremt der ikke sluttes fiskeriaftale med Færøerne, må det forventes, at Færøerne rammes af tilsvarende sanktioner, som nu gennemføres mod Island.

Kilde: FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia