Besøg vores mobil side
 .

Fyraftens møde i Vestjysk BANK blev en stor succes.

Udgivet af FiskerForum den 28-11-2011 · info@fiskerforum.dk

Vestjysk BANK samlede fredag eftermiddag lokale fiskere, erhvervsfolk og andre interesserede i dansk fiskeri, til fyraftens møde I Hvide Sande afdelingens lokaler.

Erhvervsrådgiver Brian Jespersen måtte i gang med af finde ekstra stole frem til de omkring halvt hundrede fremmødte, og han kunne glæde sig over at arbejdet sammen med erhvervsrådgiver Gurli Jensen, omkring fyraftens møderne, med tema fiskeri, igen har sat vestjysk BANK på landkortet, som den bank der samler og videndeler med fiskerierhvervet.

Indslagene spændte helt over fra det landspolitiske ved folketingsmedlem og fiskeripolitisk ordfører for Venstre Esben Lunde Larsen, som havde taget en vinkel omkring det fremadrettet i fiskerierhvervet. Lokalpolitisk med havne udvidelsen og den nyoprettede Service Group Hvide Sande fik havnechef Steen Davidsens ord med på vejen. Specielt udviklingsmulighederne omkring kaj udvidelsen og det tilstødende område som man detailprojekterer på for øjeblikket.

I opholdet mellem de forskellige indlæg, var afdelingsdirektør Marie Øgendahl ordstyre og vært med forfriskende øl og vand samt lidt til ganen. Spørgelysten var stor og hvis ikke Marie Øgendahl havde været indover nogle gange kunne mødet være trukket ud med flere timer.

Jesper Juul Larsen havde som formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, taget mange emner med og det endte nærmest med at være en halvårsrapport fra fiskeriforeningen, som efter at være slået sammen med Esbjerg har fået flyttet generalforsamlingen fra først i december til midt forår i stedet. Efter dette indlæg rundede formanden for generationsskifteselskabet advokat Mogens Jepsen af med opfordring til at støtte op om foreningens arbejde.

Afslutningsvis havde Vestjysk BANK en orientering om de forskellige pensionsmuligheder der tilbydes fortiden, ved Anna-Lise Kristensen, Vestjysk BANK.

Nogle af de interesserede fremmødte var bla. Jørgen Enevoldsen fra HSR som var meget imponeret over de mange indlæg samt kvaliteten og mængden af informationer. Der var også fra fiskernes side, ved Torben Johansen, RI344 Mikkel-Louise, stor tilfredshed med informationsniveauet og han vil, når der inviteres til fyraftens møde igen, og fiskeriet tillader det, være at finde mellem tilhørende igen.

FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/