Besøg vores mobil side
 .

Halvanden års pause fra fiskeriet var mere end nok

Udgivet af FiskerForum den 14-04-2013 · info@fiskerforum.dk

Skipper Lars Petersen måtte nødtvunget gå i land, med helbredsproblemer, efter et langt liv som fisker på havnen i Bønnerup Strand.

Følgerne efter en færdselsulykke for mere end 25 års siden gav efterhånden så mange helbredsproblemer, at selv om det fælles ejerskab af en Faaborg HT 36 kutter, med sin søn Kim Petersen gik godt og han havde mulighed for at skåne kroppen lidt, måtte han desværre til sidst tage en tung beslutning og sælge sin andel i juli måned forrige år.

Men fisker Lars Petersen har måtte sande, at man kan forlade havet, men at havet aldrig forlader en. Og der kommer også et tidspunkt i ens liv, hvor man må gøre op med sig selv hvad man vil. På en vægtskål over mulighederne i Lars Petersens liv, om det fremover skulle være et liv til lands eller et aktivt liv til vands, fik Bønnerup fiskerens vægtskål til at dykke på til vands med det samme. Det fik den 57 årige skipper fra Bønnerup til resolut at fravælge ”landkrabbelivet”, og stå til søs igen, smerterne til trods.

For nogle måneder siden tog Lars Petersen kontakt til Valter Vendelboe, som havde HM 565 Alberte fra Hanstholm til salg, en båd som efter nogle måneders reparation og ændringer, blev som ny, indrettet og rigget som Bønnerup skipperen gerne ville have det.

Den lille trawler på under 10 meter har allerede været på fiskeri, tæt på kysten af Grenaa og har i den sidste tid slæbt mellem 6 – 800 kg gode blandet søtunger ind. Og som har indbragt priser på de små tunger til 50,00 kroner kiloet til de større rensede tunger til mellem 95,00 – 100,00 kroner kiloet. Fangsten er landet til Brdr. Ditlevsen, som har afdelinger både i Bønnerup og i Grenaa.

Om en uge trækker skipper Lars Petersen og hans fiskerlærling, op mod Anholdt, for så småt at begynde fiskeriet efter jomfruhummer, med RS 77 Kian, som fartøjet nu hedder.

FiskerForum.com

Se mere om fartøjet her

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/