Besøg vores mobil side
 .

Hanstholm Fiskemelsfabrik investerer og skærper kampen om råvarerne

Udgivet af FiskerForum den 11-10-2012 · info@fiskerforum.dk

Der investeres mange millioner for at fabrikken kan komme tilbage i førerfeltet, som en af de mest omkostningseffektive virksomheder i branchen.

Med et budget i 2013 på 120.000 tons råvarer betyder det, vi kan kalkulere med omkostningsbesparelser på helt op i mod ca DKK 15 mill. Og det er om året…

Peter Jensen fortæller, at han ser positive tendenser til et bedre råvaremarked i 2013, der giver ham en tro på, at branchen igen er på vej mod lidt bedre tider. Anbefalinger fra den biologiske rådgivning vidner om, at der kan forventes en stor sperling kvote allerede her i 2012 og en endnu større kvote i 2013. Herudover anbefales der forhøjelse af blåhvilling kvoten på 64 %, og af brisling kvoten i Østersøen på 11 %.

Tobis anbefalingerne kommer først efter der er foretaget skrabe togter i løbet af november – december 2012, men Peter Jensen er også her ”forsigtig optimist”….

Miljøvenligt naturgas til kedlerne
Der er igangsat projektering af en konvertering af kedlerne der producerer damp til fiskemelsprocessen, således det fremover bliver muligt, at fyre med naturgas, der dels er mere miljøvenligt men dels osse er blevet et væsentligt billigere alternativ til den fuel olie der anvendes i dag. Investeringen beløber sig til DKK 5,0 mill.

Ny og moderne brovægt
Som en naturlig konsekvens af, at Brovægten i Hanstholm har besluttet, at indstille driften er Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S ved at ligge sidste hånd på en investering til kr. 750.000. Det sker i denne uge, når Jysk Vægtfabrik A/S leverer og monterer en ny brovægt. Det bliver en brovægt, der er udstyret med selvbetjeningsterminaler, hvor det bliver muligt at veje varer 24 timer i døgnet 365 dage om året. Og vejning tilbydes naturligvis til alle der har behovet i og omkring Hanstholm Havn.

Omkostningstilpasning
Begge investeringer har en relativ hurtig tilbagebetalingstid, fortæller adm. Direktør Peter Jensen, der oplyser, at investeringerne derfor er væsentlige elementer i den omfattende omkostnings tilpasning som 2012 har givet anledning til.

”Vi har tidligere på året reduceret bemandingen med 25 %, og vi netop indgået en ny aftale, der reducerer losseomkostningerne med ca. 25 %. Når vi lægger det hele sammen betyder det, at vi i næste års budget, kan kalkulere med en omkostningsbesparelse på 12 øre pr kg. råvare. Det vil igen bringe os helt frem i førerfeltet som en af de mest omkostningseffektive virksomheder i branchen, hvilket er helt afgørende, når vi opererer i et marked der er præget af ”de små marginaler”.



Kilde: Hanstholm Fiskemelsfabrik
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/