Besøg vores mobil side
 .

HavFriske Fiskere fra Bornholm får certifikat

Udgivet af FiskerForum den 01-11-2012 · info@fiskerforum.dk

Så har de HavFriske Bornholmske fiskere været på skolebænken og erhvervet sig certifikatet i almen fødevarehygiejne.

Med kurset og certifikatuddannelsen kan de bornholmske fiskere nu tilbyde, deres kunder ved kajen, at rense, flå og fileterer fisken for dem.

På Campus Bornholm i Rønne har de tre fiskere siddet bøjet over skolebøgerne, for at tilegne sig den nødvendige viden om håndtering og opbevaring af friske fisk samt viden om hygiejne kravene til selve forarbejdningen, og kravene til faciliteterne ombord.

Det er således nogle tilfredse fiskere der modtog deres certifikat onsdag eftermiddag. En af fiskerne Villiam Nexø Eriksen med R27 Carla i Nexø havn, har trods en alder på godt 70 år stadig lyst til at lære nyt og fortæller til FiskerForum, ”mange af de ting vi lære her, har vi praktiserede i mange år, men det er altid godt at få det genopfrisket.” Villiam Nexø flyttede i 1963 til Bornholm, fra det sydsjællandske ved susåen, og fisker i dag med sin egen knap 8 meter norske Joda kutter efter torsk, rødspætter, pigvard, sild og lidt laks fra Nexø.

Henning Finne med R48 Tina, Hasle og Claus S. Hansen med R200 Cometen, Svaneke, fik ligeledes bestået deres eksamen i Almen fødevarehygiejne og kan nu på bedste vis betjene de kunder på kajen der ønsker at få filteret deres fisk. Begge er begejstret for at få frisket deres viden op omkring mikroorganismer og bakterier samt isning og holdbarhed.

Almen fødevarehygiejne
Kurset er bygget op af en række moduler og indeholder viden om fødevarehygiejne og praktiske anvisninger til hvordan hygiejnen sikres i det daglige arbejde med fødevarer. Man lærer indgående om hygiejnebekendtgørelsen og HACCP principperne samt uddannelses- og egenkontrolbekendtgørelsen. Kurset varighed er tre arbejdsdage og kan igennem fagforeningen erhverves for kr. 375,-


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/