Besøg vores mobil side
 .

Havnebestyrelse udpeget til Thorsminde havn

Udgivet af FiskerForum den 04-11-2011 · info@fiskerforum.dk

Den kommunale selvstyrende havn i Thorsminde får en bestyrelse der dækker mange kompetenceområder.

Den første bestyrelse efter omdannelse til kommunal selvstyrehavn er nu udpeget. Formand bliver Michael Metz Mørch, der har en lang international karriere bag sig. Både fra den politiske scene, diplomatiet og det private erhvervsliv, hvor han har bestridt en række tunge lederposter, bl.a. inden for luftfarten.

Bestyrelsen består i alt af fem personer.

Michael Metz Mørch, formand
Alex Wurtz
Kurt Madsen
Karsten Filsø
John Thorsø

Alex Wurtz, landdistrikts koordinator for Holstebro og Herning Kommuner og Kurt Madsen, formand for fiskeriforeningen, har begge lang erhvervserfaring. Alex Wurtz har en årrække arbejdet i udlandet og med udpegningen af fiskeskipper Kurt Madsen, er fiskerne sikret et talerør.

Karsten Filsø (F) og John Thorsø (C) er begge medlemmer af Holstebro byråd.

Det bliver 1. januar 2012 Thorsminde Havn skifter status til Kommunal selvstyrehavn. Havnechef Leif Jensen forventer den nye bestyrelse holder et første forberedende møde i løbet af november måned.

FiskerForum / EK

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia