Besøg vores mobil side
 .

Her udvider Hanstholm Havn

Udgivet af FiskerForum den 16-11-2011 · info@fiskerforum.dk

Danske Havne vil gerne bidrage til, at flere får øjnene op for de gode muligheder. Det vil vi gøre ved at sætte øget fokus på den erhvervsmæssige betydning. Betydningen af optimeret logistik. Betydningen af, at der etableres nogle erhvervsmæssige stærke klynger. Internt arbejder havnene på et øget markedsfokus og med at udvide og skabe de bedst tænkelige rammer for logistik og transport. Det er ikke blot et fænomen i de større havne. Også mindre havne er ofte områdets erhvervscenter.

Havnen generelt
Hanstholm Havn er en kysthavn, der blev åbnet i 1967. Hanstholm Havn er en af landets største fiskerihavne, med den største koncentration af virksomheder med speciale i konsumfisk og med Danmarks største fiskeauktion.
Havnen har tillige gennem en årrække haft flere færgeruter til bl.a. Norge og Færøerne.

Beskrivelse af udvidelse
Inden for de sidste 8-10 år er der sket uddybninger i flere bassiner til en dybde på 9,0 meter. Der er endvidere etableret trawlbro, ny trailerplads, samt forlængelse af en kaj.

I 2009 vedtog havnen en udviklingsplan, der indebærer en stor udbygning af havnen. I 2015 forventes den første etape af udvidelsen realiseret med anlæg af ydermoler og baglandsareal på 35 ha. Der planlægges endvidere etableret en ny indsejling med en vanddybde på 12,5 m. Herudover uddybes bassiner i den eksisterende havn
med henblik på større dybgang for fiskefartøjerne.

På et senere tidspunkt forventes yderligere etableret 45 ha nyt baglandsareal. Udvidelsen er endnu ikke lokalog kommuneplanlagt. I forbindelse med udvidelserne forventes opgraderinger af den statslige hovedvej 26/34 i havnens bagland.

Havnens virksomheder
Fiskerierhvervet præger havnens virksomheder. De virksomhedstyper, der er repræsenteret på havnen, er primært inden for fiskeri og relateret servicevirksomhed, bl.a. værfts- og smedevirksomhed. Havnen omsætter også gods i form af søral, skærver, træ, fiskemel, fiskeolie og gasolie. Hanstholm Havn er centrum for udviklingen
af bølgeenergi i Danmark, og der er oprettet et udviklingscenter, DanWEC til at fremme denne energiform. Der arbejdes desuden på at tiltrække nye færgeruter til havnen.

Fakta:
Havnens størrelse: 110 ha
Planlagt udvidelse: 80 ha
Inden 2015 planlægges frasolgt: 0 ha
Omsætning i 2009, gods/fisk (1000 tons): 312/156
Antal anløb af fragtskibe 2009: 228
Maksimal vanddybde: 9,0
Afstand til motorvej: 90 km
Jernbanebetjening: Nej
Ejerforhold: Kommunal selvstyrehavn
Antal virksomheder på havnen: 60
Havnens betydning for arbejdspladser i regionen (skøn): 2300arbejd


Kilde: Danske Havne
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia