Besøg vores mobil side
 .

Hirtshals Havn sparer på energien

Udgivet af FiskerForum den 30-08-2013 · info@fiskerforum.dk

Sparede driftsudgifter, mindre miljøbelastning og bedre tilbud til kunderne er resultatet af en ny aftale om opgradering af et kølepakhus mellem Hirtshals Stevedore og Hirtshals Havn.

Direktør Uffe Nielsen, Hirtshals Stevedore, siger om effekten af opgraderingen: ”Resultatet af aftalen med havnen er nok mere positiv, end vi havde ventet. Vi har halveret udgiften til køling, samtidig med at temperaturen i hallen har kunnet reduceres mærkbart. Det har naturligvis betydning for vores driftsudgifter, samtidig med at vi kan yde en bedre service til vores kunder, og at vi får et større kundepotentiale.”

Hirtshals Havn foretog i foråret en opgradering af Kølepakhuset på Sildekajen. Opgraderingen omfattede udskiftning af køleanlæg samt ombygning og udskiftning af de sidste porte i bygningen, således at kølehallerne nu teknisk set fremstår tidssvarende.

Teknisk chef Peter Ydesen, Hirtshals Havn, supplerer: ”Vi kan kun være tilfredse med, at samarbejdet med Hirtshals Stevedore betyder reducerede driftsudgifter for virksomheden, samtidig med at vi kan se, at vores investering i Kølepakhuset vil tjene sig hjem over en kortere årrække. Desuden er det kun positivt, at vi har taget endnu lidt af den miljøbelastning, der kommer fra havnen. ”

Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia