Besøg vores mobil side
 .

Hirtshals brugte Nor-Fishing i Trondheim til at skabe samarbejdsrelationer.

Udgivet af FiskerForum den 17-08-2012 · info@fiskerforum.dk

En stærk klynge af virksomheder fra Hirtshals brugte uge 33 til at skabe nye erhvervsrelationer i fiskerisektoren i Norge. På Norfishing messen var Hirtshals repræsenteret af virksomhederne; Duusgaard Coathing, Blue Water, Hirtshals Fiskeauktion, Vendelbo Spedition, MarineService, MarineShaft og Hirtshals Yard, samt Hjørring ErhvervsCenter og Hirtshals Havn.

Fra den nystartede virksomhed, Hirtshals Yard, fortæller projektleder Ove Jensen:

- For os som ny virksomhed, har det været interessant at præsentere Hirtshals Yard over for det norske marked. Der har været stor interesse for vores overdækkede flydedok, og vi fået kontakt til flere nye potentielle kunder.

Vi føler, at vi er blevet taget rigtig godt imod af kunderne og flere har udtryk stort tilfredshed med, at Hirtshals Yard har påtaget sig opgaven med at videreføre værftsaktiviteterne i Hirtshals. Vi ser rigtig lyst på fremtiden, især i forhold til det norske marked.


Ligeledes har Hirtshals Fiskeauktion i samarbejde med Fiskernes Fiskesortering og Vendelbo Spedition igen i år haft succes til at udbygge netværket af norske leverandører af fisk. Hirtshals Fiskeauktion har over de seneste år oplevet succes med salget af norske fisk, og de nye kontakter, der er skabt på messen i Trondheim vil yderligere styrke auktions rolle, som en central aktør i den skandinaviske fiskerisektor.


På messens sidste dag siger marketingskoordinator ved Hirtshals Havn, Ditte G. Sørensen:

- Samlet set er min vurdering, at dette års besøg på NorFishing har være klart tilfredsstillende.


Hirtshals har været repræsenteret af en bred vifte af forskellige virksomheder, der har givet et godt billede af de ydelser, som vi i Hirtshals kan tilbyde den norske fiskerisektor. Der har været stor interesse fra de norske besøgende på messen, og det er mit indtryk, at alle vores udstillere har haft nogle gode dage heroppe.

Udstillerne på Hirtshals-standen har brugt messen til at afholde møder med nuværende samarbejdspartnere og nye kunder, og til at give tilbud på løsning af opgaver samt leverancer til fiskefartøjer og industri. Hirtshals Havn brugte messen på at skabe strategiske kontakter, som i den kommende tid vil blive udviklet til at styrke og udbygge erhvervsaktiviteterne i Hirtshals.

Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia