Besøg vores mobil side
 .

Hvad gør fisken når vandet fryser til is

Udgivet af FiskerForum den 30-03-2013 · info@fiskerforum.dk

Undre du dig også over hvorledes fiskene overlever i en halvfrossen sø eller fjord, hvor den isbelagte overflade bruges af vinterglade danskere.

Under den hårde isbelagte overflade, svømmer fiskene jo rundt og man kan ikke undgå at tænke over om de nu også kan holde varmen.

Videnskab.dk har fået stillet spørgsmålet, og giver det videre til en række fiskeforskere, som samstemmende svarer, i de tilfælde hvor søerne og fjordene bundfryser, dør fiskene også. Men dette sker dog sjældent på vores breddegrader. Som nu her hvor isen bryder op, kan man nogen steder se at isen har en tykkelse på omkring 10 – 20 cm.

Men det kan selvfølgelig være livstruende for fisken og dyrelivet i vandet, hvis overfladen er dækket af is og der samtidig ligger en lag sne. Dette vil hindre sollyset i at nå igennem til planterne ved bunden, som producerer den livsvigtige ilt . Så i de vintre hvor isen ligger længe og med snedække, kan dette skabe iltmangel og derved efterfølgende fiskedød.

Forklaringen på dette er at almindeligvis vil fisk uden ilttilførsel ende med at ophobe dødelige mængder mælkesyre i sig, der kan virke som en gift eller forsure blodet i kroppen, så hjertet ganske enkelt holder op med at slå.

Der er dog enkelte arter som har udviklet en evne til at modstå det kolde og iltfattige vand i månedsvis. Karussen, som er en beslægteet med karpen og guldfisken, behersker denne teknik ved at omdanne den giftige mælkesyre, ved at omdanne det til alkohol, som derved holder PH værdien i blodet og karussen udskiller i stedet alkoholen gennem gællerne.

Trækker man længere mod nord til det Ishavet og Nordgrønland, har fiskene udviklet en evne til at udskille antifryseproteiner i kroppen, så de undgår at fryse ihjel. På vores egne breddegrader har vi ålen og ålekvabben, som ved vandtemperaturer på – 1,5 grader, overlever ved hjælp af antifryseproteiner.

Kilde: Videnskab.dk

FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/