Besøg vores mobil side
 .

Hvide Sande kutter forlænges 3 meter

Udgivet af FiskerForum den 04-04-2014 · info@fiskerforum.dk

Inderst inde i Smålandsfarvandet hvor Sakskøbing Fjord, snor sig helt ind til den gamle købstad og stationsby, Sakskøbing, ligger Bredgaard Værft, som har specialiseret sig i nybygninger og ombygninger af fiskerfartøjer.

Fiskeskipper Thomas Hansen fra Hvide Sande overtog for knap 5 år siden den tidligere Caroline Mathilde og gav den navnet Polaris RI 146. Efter et fiskeri på Nordsøen, både med garn og trawl, har den vestjyske skipper besluttet, at hans kutter trængte til en overhaling og en forlængelse af de lidt større, derfor stævnede Polaris her i vinters, ind gennem Fjorden ved Lolland og fik båden op på en beddingsvogn, ved Bredgaard bådeværft.


Ønskesedlen er ofte lang, når man som Thomas har arbejdet med garn og trawl i mange år og det første som værftet i Sakskøbing gjorde, da Polaris ankom, var at skære båden midt over. 3 meter blev den forlænget med og lastrummet blev øget tilsvarende og ligeledes blev der lavet gennemgående shelterdæk, Det gamle alu dæk blev skiftet ud med glasfiber sandwich i stedet, hvilket gav fuld ståhøjde i lasten på 1,90 cm.


Ellers har vi ved værftet, fortæller direktør Michael Jacobsen til FiskerForum, travlt med at sætte ekstra poundstøtter i lasten, til last inddeling og gjort flittigt brug af skumplader, til ekstra isolering af maskinrummet så skotene her er blevet 23 cm tykke og ellers givet fartøjet 10 cm i siderne og på dækket. Dette giver ifølge værftet en god lyddæmpning, men også en fortræffelig isolerende egenskab, således varmen fra maskinrummet ikke går direkte ind i lasten. Så kølingen af fangsten er nu blevet meget bedre.


I stævnen har Bredgaard fjernet en del, for at gøre plads til en bovpropel, så bådens manøvreegenskaber er forbedret væsentligt, der sammen med en forstærkning og ekstra vægt på kølen med 3 tons og en rulledæmpningstank på styrhuset, giver båden en mere rolig og stabil fart gennem vandet. Den personlige komfort er ved ændringerne, forbedret mange gange. Ingen generende støj og ingen utilsigtet rulninger, der kun tærer på fiskerens balance og giver ømme ben og lår.


Kvaliteten af den fangede fisk højnes også betydeligt, da forholdene under kølingen nu er optimale og håndteringen samt opbevaringen under dæk, ligeledes er forbedret. Trækkraften har med den nye propel fået et ekstra stort pæletræk på flere hundred kilo.


Samarbejdet med Hvide Sande fiskeren og bådeværftet, har været rigtig godt og er her efter knapt 2 måneder på beddingen, ved at nå til vejs ende. Nu mangler Thomas Hansen blot at male det sidste på båden.


Fredag over middag, ramte Polaris igen vandet, men denne gang som en båd på 14,99 meter.


Bredgaard Bådeværft ApS er et af Danmarks førende bådeværfter indenfor glasfiberfartøjer. Stort Know-how og bredt sortiment af: - Fiskefartøjer - Lystbåde - Jagtbåde - Passagerskibe / færger - Reparationer, ombygninger m.m. - Glasfiber - Aptering - Specialopgaver - Kahytter - Styrhuse - Speciale produktion efter kundens behov - Reparationer af sejlbåde - Sigma - Hempel Maling SALG AF : - Detroit Diesel - Saab - Iveco - Nanni Diesel Motorer - Volvo Penta Motorer - Yamaha Påhængsmotorer / Udenbors Et 100% dansk kvalitetsprodukt, som opfylder netop dine ønsker og behov certificate af søfartsstyrelsen.


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/