Besøg vores mobil side
 .

Hvide Sande værft skal indrette Aarhus Universitets nye forskningsskib

Udgivet af FiskerForum den 12-08-2013 · info@fiskerforum.dk

Det bliver Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri der skal indrette Danmarks første nybyggede forskningsskib for Aarhus Universitet, siden forskningsskibet Dana blev bygget for mere end 30 år siden.

Skroget der er bygget og samlet i Stettin i Polen, er i øjeblikket under bugsering fra Polen til Hvide Sande, hvor det skal indrettes og udstyres med en mængde videnskabeligt udstyr de næste seks måneder. Skibet får som noget nyt ombord, undervandsrobotter, der kan komme helt ned på 1000 meters dybde.

Skibets kaptajn Torben Vang fortæller videre om skibet, at navnet Aurora kommer fra den romerske gudinde, og betyder mogenrøden. Gudinden fornyr sig selv hver morgen og solen er hendes bror, månen hendes søster og de fire vinde nord, syd, øst og vest er hendes sønner. Noget der gerne skulle bringe det 28 meter lange forskningsskib sikkert rundt til alle fire verdenshjørner og de større oceaner. Fartøjet får plads til 14 personer, som i op til ti døgn kan sejle rundt og udforske og undersøge havets økosystem, til glæde for mange ny studerende og hav forskere.

Den samlede pris er 40 millioner kroner for forskningsskibet, hvoraf de 30 millioner kommer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Skibet skal efter aftalen, leveres til Aarhus Universitet den 17. februar, 2014, hvor det ikke kun bliver Aarhus Universitet, der får glæde af det topmoderne og nye forskningsskib, men også alle andre danske Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder, der ønsker at leje skibet for en kortere eller længere periode.

Kilde: Aarhs Universitet og Tvmv
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia