Besøg vores mobil side
 .

Hvilken fisk bliver kåret som årets Pinsefisk 2013

Udgivet af FiskerForum den 25-04-2013 · info@fiskerforum.dk

Tiden nærmer sig med raske skridt, kåringen af Årets Pinsefisk 2013, som alle ved er skønnest når skoven er grønnest.

Sidste år blev rødspætten kåret som året fisk i pinsen og traditionen tro foregik det i Nyhavn, hvor der også blev sejlet et tons filer over fra Hirtshals af kutteren HG 7 Niels Jensen, der udover skipper Niels Bjerregaard og hans hustru også havde auktionsmesteren fra Hirtshals, Karsten Brovn Pedersen samt marketingschef Sylvia Berglund fra Nordsøen Oceanarium og Laila Zielke fra Turistforeningen i Hirtshals turistchef med kutteren til København.

Pinsefisk-traditionen er en hyldest til det gode måltid, hvor familie og venner nyder én af vort lands dejligste råvarer - nemlig fisken.

Det var biskop Jan Lindhardt, Roskilde Stift, som i 1999 fremkom med ideen om en spisetradition til Pinse på lige fod med juleand og påskelam. Pinsefisken var hermed født.

Biskop Peter Fischer-Møller kom i sin tale ind på både det historiske og omkring traditionen med pinsefisken. Et veldækket bord er den perfekte ramme til at falde i snak med venner og familie - ja sågar helt fremmede har en tendens til hurtigere at bløde op og falde i snak, når rammen er et veldækket bord. Og netop det at falde i snak over et godt måltid mad - det er fællesnævneren for både kirke og fiskehandlere.

Det er nemlig vigtigt, at vi en gang imellem stopper op og ser længere end det næste praktiske gøremål. Tager os tid til ikke blot at snakke om vejr og trafik, men virkelig giver os tid til at tale sammen.

Pinsen er kirkens fødselsdag og tiden for Helligåndens komme. Fra kirkens oprindelse har fisken været det centrale symbol for selve kirken, og da kirken bliver til i pinsen, hvad er da mere naturligt end at fejre pinsen med et fiskemåltid.

Kilde: Danmarks Fiskehandlere
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia