Besøg vores mobil side
 .

Hvordan regner man tætheden ud for fisk i opdræt

Udgivet af FiskerForum den 22-05-2013 · info@fiskerforum.dk

Netop dette vil Ph.d. studerende fra DTU Aqua, Caroline Laursen, fremlægge i sit Ph.d. forsvar den 27. maj ved Nordsøens Forskerpark i Hirtshals

Caroline Laursen har udviklet et lovende værktøj til at fastsætte den øvre grænseværdi for, hvor mange eksempelvis regnbueørreder der kan være pr. m3 vand i et opdræt. Hun bruger en choice opstilling, hvor to lige store runde kar er forbundet, således fiskene frit kan svømme mellem dem. På den måde lader man egentlig fisken selv bestemme, hvor den helst vil være. Tidligere har man målt på fiskens iltforbrug og stresshormon, for at finde grænsen for den optimale tæthed af fisk, men i den nye opstilling af Caroline Laursen, er det fisken selv der fortæller hvor grænsen er.

Overraskende nåede man helt op på 140 kg / m3 vand, hvilket ligger lidt over det normale. Når denne grænse var nået i et kar, foretrak fisken det andet kar. Vækstmæssigt gav den højere tæthed kun en minimal mindre vækst af fiskene og trods et lidt højere stressniveau var aggressiviteten målbar lavere og iltforbruget var ligeledes reduceret. Det giver en retningslinje, for den maksimale tæthed, for fisk på 400 gram og med en vandtemperatur på 16 grader, på 140 kg / m3.

Forskeren peger dog på, at forsøgene ikke nødvendigvis er gældende for alle anlæg, så metoden vil i den kommende tid blive videreudviklet og man vil endvidere undersøge grænsetætheden for fisk af andre størrelser.

Forskningen var finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU Aqua. Carolines hovedvejleder var seniorforsker Erik Höglund, DTU Aqua og medvejleder var lektor Peter Vilhelm Skov, DTU Aqua. Begge fra DTU Aquas Sektion for Akvakultur.

Kilde: DTU Aqua
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/