Besøg vores mobil side
 .

Inden vi maler fanden helt op på væggen

Udgivet af FiskerForum den 27-11-2013 · info@fiskerforum.dk

Kommer der lige et par trøstende ord fra en måske lidt uventet kant. To DTU Aqua forskere Marie Storr-Paulsen og Margit Eero, nedtoner påstanden i den artikel som fagbladet Ingeniøren udgav den 24. november 2013, hvor man fik det indtryk, at torskebestanden i Østersøen var ved at kollapse.

I artiklen på Aqua.dtu's hjemmeside, som kan læses her, præciserer de to forskere torskens tilstand pt og beskriver hvilke undersøgelser og metoder der anvendes, når man fra DTU's side deltager i to, årligt tilbagevendende og koordinerede togter i Østersøen.


Samme antal torsk i Bornholmsdybet
I artiklen slås det fast, at torskebestanden i Østersøen ikke er ved at kollapse, men på det seneste togt i november 2013, observerede DTU Aquas forskere, at mange af de større torsk i Bornholmsdybet var afmagrede, hvilket er et tegn på, at der er for lidt føde i området og at der er kommet flere individer i området. Torskebestanden i Bornholmsdybet er i dag på det samme niveau som i 1980’ern, men gennemsnitsvægten er faldet med over et kilo, målt over de sidste tiår.


Mængden af byttefisk er faldet
DTU Aqua's beregninger om antallet af fisk i hvert underområde i Østersøen, viser en skæv fordeling af torsk og torskens byttefisk (sild og brisling). Specielt i Bornholmsdybet (ICES område 25) hvor hovedparten af torsken befinder sig, falder dette desværre udenfor området med mange sild og brisling, som overvejende befinder sig i underområde ICES område 28,29 og 32.


DTU Aqua har endnu ingen forklaring på årsagen til dette, men arbejder ud fra flere teorier, som kan skyldes at;



  • Torskene er blevet så tynde, at flere end tidligere dør.

  • Torsken er flyttet til andre områder, hvor der er mere føde.

  • Stigningen i sælbestanden har medført, at sælerne gør et større indhug i torskebestanden.


DTU indkalder de bornholmske fiskere til møde
Marie Storr-Paulsen kommer til Bornholm, mandag den 2. december 2013 kl. 19,00 og hun opfordre fiskerne til at møde op på Bornholms og Christiansø's Fiskeriforening, hvor hun vil fortælle om Dana's togt i Østersøen og hvor hun gerne vil hører fiskernes mening om blandt andet, hvor er de store torsk henne.


Kilde: Aqua.DTU
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/