Besøg vores mobil side
 .

Isen presser Grønlands fiskeri

Udgivet af FiskerForum den 14-03-2012 · info@fiskerforum.dk

Is situationen ved vestgrønland er den værste set i mange år og gør fiskeriet nord for Nuuk umulig.

Rejefiskeriet.
Hele den Grønlandske indenskærs flåde er oplagt og ligger kun og afventer en bedring i issituationen. Der er kun to udenskærs rejefartøjer der fisker ved vestgrønland, resten af udenskærsflåden er taget på værft før tiden på enten Færøerne eller Island, nogle er sejlet til østgrønland.

Ved østgrønland fisker fem rejetrawlere i øjeblikket og det er de tre Grønlandske fartøjer Akamalik, Qaqqatsiaq og Polar Nattoralik – samt de to EU fartøjer Ocean Tiger og Taurus.
Reje trawleren NATAARNAQ ligger stadig ved vestgrønland og har som en af de eneste rejetrawlere haft eet godt fiskeri. Siden 1. januar har Nataarnaq fisket små 2.000 tons til en værdi af cirka 35 millioner, hvilket er særdeles godt, det almene fiskeri og is situation taget i betragtning.

Barentshavet
SISIMIUT lossede den 12/3 i Sortland – Norge, sin anden last filet fra Barentshavet.
Siden 1. januar har SISIMIUT fisket cirka 1.300 tons filet – hvilket er det bedste fiskeri SISIMIUT nogensinde har præsteret i Barentshavet.

Is situationen i Grønland.
Søværnets skib Knud Rasmussen måtte assistere RAL’s skib Arina Arctica med isbrydning for at komme ind til Sisimiut. Al gods sejlads nord for Sisimiut er aflyst indtil videre.

Kilde: Royal Greenland / Jens Bisgaard
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/