Besøg vores mobil side
 .

Isværk tager form

Udgivet af FiskerForum den 12-07-2011 · info@fiskerforum.dk

Der bliver leveret is på Industrikajen når makrelsæsonen her i 2011 går i gang. Hvide Sande Skibssmedie følger tidsplanen for opførelse af Hirtshals Havns nye isværk ved Østbassin 1, og når værket står færdigt vil losningen af makrel og transporten til den nordjyske forædlingsindustri få et væsentligt effektivitetsløft.

Det nye isværk på Hirtshals Havn er specielt indrettet til levering af is til lastbiler i forbindelse med losning og transport af sild og makrel. Levering af is til fiskefartøjer er også en mulighed. Med placeringen af isværket ved Østbassin 1, kommer lossetårne, brovægt og isværk ligger inden for en lille indbyrdes afstand, hvilket minimerer transporten og giver den størst mulige effektivitet omkring håndteringen af fisken.

Med opførelsen af det nye isværk, er der to isværker på Hirtshals Havn, og dermed er leveringssikkerheden med hensyn til is til konsumflåden også øget betragteligt.

Den daglige drift af isværket vil HF-Transport i Hirtshals stå for. Hermed bliver der døgnovervågning af værket, så transportører og virksomheder har sikkerhed for forsyning med is døgnet rundt, året rundt.

Med etableringen af et isværk til servicering af lastbiler og pelagiske landinger, samt en optimering af lossefaciliteterne forstærker Hirtshals Havn den position som landingshavn for de pelagiske fiskearter sild og makrel. Havnens geografiske placering er fordelagtig i forhold til fiskeriet i Nordsøen og Atlanten og motorvej E39 direkte til havnen tilbyder Hirtshals Havn i et samlet hele absolut fordelagtige rammer for den pelagiske sektor.

Investeringen i isværket realiseres med en medfinansiering på 50 % fra Den europæiske fiskeriudviklingsfond.

Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia