Besøg vores mobil side
 .

Julefisken blev dyr

Udgivet af FiskerForum den 26-12-2011 · info@fiskerforum.dk

Opkøberne var i julehumør på den sidste auktionsdag op til jul. Det fik positiv indflydelse på priserne

Kombinationen af sidste auktionsdag før jul og forholdsvis få tilførsler, sendte fredag priserne for især de ædle fiskesorter i vejret.

Hos Danske Fiskeauktioner I Hvide Sande, kostede store pighvar på 5kg+ ikke mindre end 244 kr./kg. De lidt mindre 1´ pighvar blev handlet til 175 kr./kg.
De forbrugere som ønsker sig søtunger en af juledagene, må også gribe dybt i lommerne. Hammerslagspriserne for de større tunger lå på vestkystens auktioner typisk mellem 160 og 170 kr./kg.

I Skagen blev der omsat 1.400 kg. dybvandshummer til en gennemsnitlig pris af 83,45 kr./kg., en pris som dog ikke er usædvanlig høj.

Alle priser er selvsagt i første omsætningsled – excl. moms. Detailhandelsprisen for fisk incl. moms ligger ofte på faktor 2,5 over første omsætningsled. Med fredagens auktionspriser kan en pighvar på 5 kg. ende med at koste forbrugeren omkring 3.000 kr.

FiskerForum/EK

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/