Besøg vores mobil side
 .

Kutterbytte: HM468 Bona-Fide udskiftet med L415 Stormy

Udgivet af FiskerForum den 19-01-2011 · info@fiskerforum.dk

Allan Vestergaard har i to år fungeret som fiskeskipper på HM 468 Bona-Fide, men det 18 meter lange fartøj er nu skiftet ud med en 23,35 meter trawler fra Thyborøn.

L 415 Stormy bliver Allans nye fartøj, og fiskeriet starter i Østersøen, hvor fartøjet skal fange torsk, skriver Nordjyske.dk. L 415 Stormy blev bygget i 1987 på Strandby Værft og har efterfølgende skiftet ejer tre gange inden fartøjet i dag får hjemhavn i Hanstholm. Til foråret, når trawleren vender hjem fra Østersøen og alle papirerne er faldet på plads, skifter kutteren navn til HM 468 Bona-Fide ligesom Allans forhenværende fartøj.

Stormy-rederiet har taget Bona-Fide i bytte, og Allan Vestergaard har med sin nye investering også erhvervet sig flere fisk til sit nye fartøjet.

Nordjyske.dk skriver at den 35-årige skipper ikke ønsker at oplyse om summen af hans nye investering.

Kilde: Nordjyske og FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/