Besøg vores mobil side
 .

Kystfiskere støtter Greenpeace erklæring

Udgivet af FiskerForum den 28-11-2012 · info@fiskerforum.dk

Langs Øresundskysten har kystfisker Max Christensen med kutteren K 148 Jamik Vedbæk Havn, sammen med 15 – 18 fiskekollegaer, tilsluttet sig Greenpeaces støtteerklæring for det danske kystfiskeri, der tæller medunderskrivere som Naturfredningsforeningen, Verdensnaturfonden og en række andre miljøorganisationer.

Baggrunden for støtten er den omdiskuteret kystfiskerordning, der står til en fornyelse den 1. januar 2013. En aftale der skal sikre rammebetingelserne for kystfiskerbådene, med blandt andet, hvor mange dage de må være på fiskeri samt hvad og hvor mange fisk de må fange. Men Max Christensen frygter som mange andre kystfiskere, at en ny kystfiskerordning ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de mindste fartøjer, men igen vil give de store trawlere en fordel.

Som fiskeriet er i dag risikerer vi efter Max Christensens mening en fortsat afvikling af kystfiskeriet, til skade for dansk kultur, da kystfiskeriet er med til at holde liv i mange mindre havne og lokal samfund. Derfor mener han og hans kollegaer at denne udvikling skal vendes, således det skånsomme kystfiskeri kan bibeholdes og styrkes, så en afvikling kan undgås.

På den baggrund har Max Christensen og kollegaer underskrevet støtteerklæringen fra Greenpeace, hvori det blandt andet hedder, at kystfiskeriet er skånsomt overfor naturen og faunaen i havet og der med fangstmetoderne er et minimum af uønsket bifangst og yngel og fartøjerne har et lavt brændstofforbrug. Endvidere giver det forbrugerne en umiddelbar fordel til danskerne, der får en mulighed for at købe dag fanget fisk af høj kvalitet.

Med en anden vinkel på problematikken omkring kystfiskeriet og med interesse for den videre fornyelse af samme, siger Max Christensen til dagbladet SN.dk, ”hvis unge mennesker skal have appetit og mulighed for at gå ind i faget som fiskere, skal det kystnære fiskeri bevare nogle rimelige eksistensbetingelser. Der er ingen der i dag kan låne 50 mio. kroner til en trawler, på deres glatte ansigt, derfor må vejen til foden på eget dæk, gå gennem kystfiskeriet. Her er prisen anderledes lavere for en opstart.”

Kilde: sn.dk
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


Tormo Trawl
Polar Fish 2014
Apollo Media
As Scan
Danfish 2015 - 7. - 9. Oktober
Thyborøn Trawlbinderi
Thyborøn Havns Fiskeriforening
Hanstholm Havns Olieforsyning
Hanstholm Fiskeriforening
Fiskeriskolen Thyborøn
Skibsforsikringen Frederikshavn
Hvide Sande Havn

© • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Privatlivspolitik

webdesign & webhosting by Apollomedia