Besøg vores mobil side
 .

Lystfiskerparadiset, langs Bornholms kyster, truet

Udgivet af FiskerForum den 15-04-2013 · info@fiskerforum.dk

Lovprisningerne af Bornholm, som et sandt Mekka for lystfiskeriet, hyldes på snart hver eneste lystfisker side, og er ubetinget en af Bornholms helt store turistmagneter og indtægtskilder.

Bornholm byder da også på alle former for lystfiskeri, uanset man tilhører kategorien øvede eller mindre øvede fiskere. Østersøens lystfisker eldorado, er en perle for de mange, og man altid kan vide sig sikker på nogle enestående naturoplevelser og en masse frisk luft, sammen med familie og venner.

På de varierede og helt unikke kyststrækninger langs Bornholm, er det især den fine bestand af Bornholmske havørreder, som med øens særlige frednings zoner, ud for alle udløb, har gode vækstbetingelser. En ørredart man fra både biologers og sportsfiskeres side ønsker, i vides mulige omfang, at bevare for eftertiden. Den bornholmske kyststrækning med rev og klipper samt ålegræs og stensætninger, danner et helt perfekt grundlag for denne fine bestand. Og alle forsøg med at udsætte mere hurtigt voksende ørreder er kategorisk og hårdnakket blevet tilbagevist.

Derfor er det også kommet som et chok for de fleste indenfor erhvervet, at Vandpleje Bornholm bringer oplysningerne om ørreder med store skader efter sæl angreb. Noget som øens fiskere i årevis har slåset med og som man har talt for døve øre for. Nu har det lige pludseligt vist sit grimme ansigt frem, i form af en glubsk sæl. Og så lige midt i en af øens helt store turistattraktioner, der kaster store indtægter af sig til øens erhvervsdrivende, og som beskæftiger mange af øens beboer.

I Vandpleje Bornholms forsøg på at DNA-afdække, hvor stor en stamme af ørreder, der er udklække t i de Bornholmske åløb og hvor mange der kommer fra andre åløb, er man, på de indsamlede prøver, støt på et meget stort antal af ørreder, der tydeligvis bærer præg af bidemærker fra sælerne. Noget man ikke tidligere, i de mange kontroludtagninger gennem årene, er støt på så store forekomster af skam bidte fisk. Det giver de lokale fiskeres påstand om, at der findes alt for mange sæler og at det kan kaldes forsvarligt, ubetinget ret.

Nu bliver det spændende at se, om de sidste oplysninger her, kan få myndighederne til at foretage sig noget konstruktivt og forebyggende, i forhold til at reducerer bestanden af sæler og gerne ned til et mere fornuftigt og naturligt leje end det vi ser i dag.

Vandpleje Bornholm er en sammenslutning af de Bornholmske sports foreninger under
Danmarks sportsfiskerforbund. De arbejder for bedre levevilkår for bla. Ørreder i den Bornholmske natur og for et rent vandmiljø.



FiskerForum.com





Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/