Besøg vores mobil side
 .

MTB er et dårligt måle værktøj

Udgivet af FiskerForum den 12-03-2012 · info@fiskerforum.dk

Norsk MTB regulering, fungere dårligt i sin nuværende form. Den fanger ikke ændringer i antallet af fisk pga. temperatur forskydninger og det resulterer i ustabile leveringer til industrien.

Problemet blev taget op på North Atlantic Seafood Conferencen hvor senior analytiker Lars Liabø kaldte MTB (Maksimalt tilladte Biomasse) ordningen for utidssvarende.

Lars Liabø uddyber overfor Kyst.no / Norsk Fiskeoppdrett, ”jeg siger ikke at vi ikke trænger til reguleringer, som tager udgangspunkt i brugets bæreevne, udslip, materiel eller andre miljømæssige forhold. Men det kan gøres på en smartere måde end hvad der praktiseres i dag.” og fortsætter ”jeg har ikke en forudindtaget mening om hvorledes alternativerne kan være udformet, jeg ved blot at ordningen bør ændres.”

Påstanden underbygges af Lars Liabø, som henviste til eksemplet om et lille smolt udsæt i 2011, hvor man regnede med en øgning på 10%, og alligevel endte op med en mer tilvækst i januar og februar 2012, på 45 til 50 % mere end samme tid sidste år.

”Den rekordtilvækst hang netop sammen med en højere vandtemperatur og sådanne ændringer er umulige at forudsige og vil i givet fald have indflydelse på den endelige levering til industrien i 2013,” fortalte Liabø, men kunne også samtidig erkende forhold som gik i modsatte retning, ”vi havde i januar og februar 2012 en exceptionel stor tilgang til industrien. Laksemarkedet blev tilført 67000 tons atlantisk laks i de to første måneder og alligevel er lakseprisen gået op.”

”dette gør at jeg ser optimistisk på lakseindustrien,” siger Lars Liabø, ”jeg vil gå så langt som at kalde udviklingen for utrolig. MTB fanger ikke sådanne ændringer, tværtimod ser jeg eksempler på at MTB fører til et leveringsmønster, der er ude af trit med efterspørgslen på markedet.”

Trods branchens organisationer har opfordret til en anden ordning, hvor MTB over en tid regner et gennemsnit ud, har myndighederne ikke signaleret tegn på at ændringer er på vej.

Kilde: Kyst.no / Norsk Fiskeoppdrett
Fiskerforum.com



Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/