Besøg vores mobil side
 .

Makrelstriden fortsætter på anden uge.

Udgivet af FiskerForum den 26-10-2011 · info@fiskerforum.dk

Forhandlingerne i makrelstriden mellem, på den ene side EU og Norge samt Island og Færøerne på den anden, forsætter ind i sin anden uge.

Fredag den 21. oktober i London måtte parterne gå hver til sit uden en aftale. Forhandlingerne genoptages dog onsdag den 26. oktober.

Rapporter fra Island tyder på at forhandlingerne i sidste uge var positive og at der blev gjort en stor indsats for at nå til et resultat. De sidste to år har Færøerne og Island tildelt sig selv store makrel kvoter, i gennemsnit, næsten 150.000 tons hver, som EU og Norge påpeger vil ødelægge og undergrave fiskebestanden.

Vreden er størst blandt de skotske fiskere, da de har mest at tabe, hvis makrel bestanden ikke er mulig at genoprette.

Både Island og Færøerne går til mødet på onsdag med en viden om, at truslen om mere end almindelige handelssanktioner hænger over dem begge, hvis aftalen tabes på gulvet. Den britiske fiskeriminister Richard Benyon har sikret sig støtte fra den irske regerings minister på området Simon Cover, til effektive sanktioner.

Richard Benyon fortalte journalisterne: ”jeg ønsker at nå til en aftale med Island og Færøerne og hvis de fortsætter med at fiske, som de har gjort i år, risikerer vi at bestanden bringes i fare allerede i 2014. Vi kan ikke tillade at dette sker, da det specielt har stor vital betydning for den skotske fiskerflåde, især når de har fisket efter gældende regler.” Han tilføjer:”vi har haft et meget konstruktivt møde med den irske delegation her til morgen, som føler det samme som os. Hvis Island og Færøerne ikke stopper med overfiskeriet af makrel, skal EU Kommissionen sætte sanktioner i værk med det samme.”

Den skotske fiskeriminister sagde:”vi er alle enige om at sanktioner som lovet af EU Kommissionen, skal fremlægges, så det kan vise vores vilje til at reagere meget håndfast overfor Island og Færøerne.”

Det blev samtidig aftalt at man skal forsøge at forhandle en aftale på plads i London, da forhandlingerne her bevæger sig i den rigtige retning, dog uden at gå alt for meget på kompromis.

Den irske fiskeriminister Simon Coveney sagde:” jeg sætter pris på de seriøse bestræbelser på at nå til enighed om makrellen, som er Irlands vigtigste fiskeri. Jeg er meget bekymret for at aftalen kommer til at koste for meget i forhold til at irerne mister en del af deres kvote.”

Simon Coveney sagde også at ministrene havde aftalt store handelssanktioner, som lovet af EU kommissær Maria Damanaki, i det tilfælde at hverken Island eller Færøerne kommer til en aftale.

Kilde: John Kinsman
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/