Besøg vores mobil side
 .

Master uddannelse i fiskeri

Udgivet af FiskerForum den 20-03-2012 · info@fiskerforum.dk

Til Efteråret udbydes en ny master uddannelse i fiskeri på DTU hvor de studerende vil være i tæt samarbejde med industrien gennem hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsen, AQ Food, Aquatic Food Production – Safety and Quality, er en ny nordisk kandidatuddannelse, som er tiltænkt et undervisningsforløb i samarbejde med industrien.
”Og der bliver god brug for kandidaterne, når de er færdiguddannede,” forsikre direktør i foreningen af danske fiskeindustrier, Danish Seafood Association, Poul Melgaard Jensen om som samtidig bekræfter,”Uddannelsen er et spændende initiativ, for der er virkelig brug for at bygge bro mellem forskning og virksomhederne i fiskeindustrien og uddannelse er jo et godt instrument til at få levendegjort forskningsresultater og få dem ind i virksomhederne.”

AQ Food-uddannelsen vil bibringe de studerende en viden om:
*Produktion og forarbejdning af fisk og skaldyr fra havet.
*Fokus på hele værdikæden fra fiskeopdræt og fangst til det færdige resultat.
*Fødevaresikkerhed og -kvalitet.

Kandidaterne sættes i stand til at arbejde med produktionsledelse og kvalitetssikring. De vil få et indgående indblik i udvikling og kontrol produktionsindustrien, distributionsleddet og myndighedsområdet.

Poul Melgaard Jensen forudser ligeledes at industrien står klar med projekter som kandidaterne kan prøve kræfter med, som led i den nye master uddannelse.

Ud over DTU bidrager Norges teknisk- naturvidenskabelige universitet i Trondheim, Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, Sveriges landbrugsuniversitet og Islands universitet til uddannelsen.

kilde: DTU Aqua
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia