Besøg vores mobil side
 .

Miljømærker sikrer flere fisk i havet.

Udgivet af FiskerForum den 24-08-2012 · info@fiskerforum.dk

En videnskabelig undersøgelse fastslår, at fiskebestande fra miljøcertificerede fiskerier klarer sig bedre sammenlignet med fisk fra ikke certificerede fiskerier.

Onsdag slog en ny videnskabelig undersøgelse fast, at forbrugere der vælger miljømærkede fisk er med til at sikre voksende fiskebestande i havet. Ifølge undersøgelsen klarer de bestande, som bliver fisket af MSC-certificerede fiskerier, sig langt bedre end dem, som hører under fiskerier, der ikke er certificeret under MSC’s program. Det skriver MSC.org på egen hjemmeside.

MSC-mærket er til for at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge fisk, der er fanget bæredygtigt fra bestande, som har det godt. Og konklusionen i den nye undersøgelse er klar: Forbrugere, der vælger fisk med det blå mærke, bidrager til at sikre flere fisk i havet. På de sidste 10 år er mængden af de fiskebestande, som MSC-certificerede fiskerier fanger deres fisk fra, nemlig vokset med 46 procent i gennemsnit. Til sammenligning er tallet kun er ni procent for de bestande, der bliver fanget af fiskerier, som ikke bærer det blå MSC-mærke.

Kilde: MSC.org
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia