Besøg vores mobil side
 .

Milliardudsmid af torsk

Udgivet af FiskerForum den 02-08-2011 · info@fiskerforum.dk

Den engelske tænketank, The New Economics Foundation har fremlagt beregninger for udsmid af torsk i Nordsøen, den engelske kanal og i Skagerrak, til en samlet værdi på 23 mia. kr.

Det europæiske kvotesystem får størstedelen af skylden for det store udsmid, men også fiskernes eget udsmid, pga. vurderinger om fangstens værdi, har også bidraget væsentligt til dumpningen af fiskene.

I den netop udkommet rapport, opgør The New Economics Foundation, målt over en periode på 45 år, at der er dumpet torsk i milliardklassen. Tallene er hentet fra ICES, det internationale havundersøgelsesråd, der vurderer størrelsen af fiskedumpning, holdt imod fiskenes handelsværdi.

Beregningerne om størrelsen af udsmidet, kommer netop som EU-Kommissionen ved EU`s Fiskerikommissær Maria Damanaki, i juli måned i år, har fremlagt nyt udspil til en fælles fiskeripolitik, hvor man primært går efter fiskernes store udsmid af fisk.

EU`s fiskerireform forhandles mellem EU's medlemslande i 2011 og 2012.

Kilde: Money overboard på Neweconomics.org
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/