Besøg vores mobil side
 .

Mindre iltsvind i Limfjorden, men mere i det nordlige bælthav

Udgivet af FiskerForum den 05-11-2013 · info@fiskerforum.dk

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, fortæller i årets næstsidste iltsvinds rapport, at udbredelsen og styrken af iltsvindet, stort set var som i midten af september måned.

Specielt var området ved Mariager Fjord og det sydlige Lillebælt samt tilstødende fjorde og Det Sydfynske Øhav kraftigt påvirket af iltsvind. Se kortet her.


I bæltet mellem Lolland og Femern og et stykke ned mod Travemünde i Lübeck Bugten var iltsvindet udbredt, ligesom i det nordlige Bælthav, hvilket var lidt usædvanligt for årstiden.


I denne omgang er Limfjorden sluppet billigere end andre områder, som for den overvejende del af iltsvindet, kan skyldes at der fra midten af september og til midten af oktober har været rimeligt høje bundvandstemperaturer end normalt for årstiden og vinden har også været middel i denne periode.




Femern Bælt og Lübeck Bugt ramt af udbredt iltsvind





Især de svage vinde får en stor del af skylden for at iltsvindet har kunne holde sig på et uforandret niveau, næsten siden juni. Hvis de rolige vindforhold var blevet skiftet ud med et kraftigt lavtryk, med vindstød af kuling styrke, ville dette have blandet vandmasserne bedre og dermed iltet vandet tilstrækkeligt til, at iltsvindet var reduceret kraftigt, for nogle af områderne.



Det er blandt andet Aarhus Universitet der varetager fagdatacenterfunktionen for overvågning af vandmiljøet i ferskvand og marine områder og de står selv for overvågningen af de danske havområder, mens Naturstyrelsen står for overvågningen af ferskvand, fjorde og de indre marine områder. 
Forskere på Aarhus Universitet forsker i omsætning og effekter af kvælstof og fosfor, effekter af udvalgte miljøfremmede stoffer, bæredygtig udnyttelse af vandets ressourcer, havpattedyr og genopretning af søer og vandløb. Vi undersøger også, hvordan drivhuseffekten vil påvirke vandmiljøet og opbygger matematiske modeller, som kan bruges til at fremskrive udviklingen.


Kilde: Dce.au.dk Nationalt Center for Miljø og Energi
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/