Besøg vores mobil side
 .

Nord-irsk skipper vælger Skagen Havn

Udgivet af FiskerForum den 04-04-2014 · info@fiskerforum.dk

Skipper Arnold McCullough, N 905 ”Voyager”, er leverandør gennem 20 år, og han er nu rykket ind i en kæmpehal i Skagen med alt sit grej.

Man fornemmer en målrettet og tilfreds skipper, Arnold McCullough, når han fortæller om, hvorfor han har valgt Skagen som ny hjemhavn.


Samarbejdet i 20 år
Han er fra Kilkeel i Northern Ireland og har været leverandør til FF i omkring 20 år. Nu har han taget et afgørende skridt og er rykket ind på Pramvej i en nyopført hal på 1.980 kvm. med alt sit grej. Det er der mange gode grunde til, fortæller han.


”Jeg har altid følt mig velkommen i den særlig imødekommende atmosfære her i Skagen,” forklarer han. ”Det gælder både hos FF og i samarbejdet med havnen og havnedirektør Willy B. Hansen,” siger han. ”Faciliteterne og fleksibiliteten i alle situationer er et kendetegn for samarbejdet både med FF og Skagen Havn, og derfor har jeg valgt den som ny hjemhavn. Der arbejdes på et professionelt grundlag. Jeg har for nylig landet 2.200 tons blåhvilling med mit skib N. 905 ”Voyager”.”



Der er en imødekommende atmosfære i Skagen, siger den irske skipper



Arnold McCullough og N 905 ”Voyager” er ikke ene blandt fremmede både, der vælger Skagen som ny hjemhavn. Flere er på vej, og dem fortæller vi snarest om.


Kilde: FF Skagen
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/