Besøg vores mobil side
 .

Nordsøen: vinterfiskeriet efter brisling er måske ebbet ud

Udgivet af FiskerForum den 19-01-2011 · info@fiskerforum.dk

En lang og god efterårs- og vintersæson i Nordsøens brisling fiskeri er måske omme.

- I hvert fald har en større gruppe af fartøjer skiftet, eller er på vej til at skifte, til alternativt fiskeri.

HM 379 ”Lingbank” er et af de fartøjer, som efter Nytår har forsøgt sig med en enkelt tur i den sydlige del af Nordsøen. ”Det fik vi ikke meget held af” forklarer reder Benny Rasmussen. Han har nu dirigeret skibet i Østersøen, hvor skibet har aftalt at slæbe dobbelt.

Og netop aftalen om, at skulle slæbe dobbelt med makkerskibet er også årsagen til, at ”Lingbank” stoppede i Nordsøen – Benny Rasmussen er ikke klar over, om der fortsat er muligheder for at fange brisling i Nordsøen.

Umiddelbart efter Nytår var en række norske fartøjer også aktive i den sydlige Nordsø. Ifølge Sildesalgslaget har skibene nu forladt fiskeområdet, efter at have opfisket den tildelte kvote på 10.000 tons.

Der foreligger ikke en opgørelse over danske fartøjers samlede fangster i 2011, idet Fiskeridirektoratets online database endnu ikke inkluderer landinger for indeværende år.

Koncentrationen af brisling i den sydlige Nordsø er hen over vintermånederne ofte vigende og derfor er det ikke overraskende, at flere fartøjer nu prøver et andet fiskeri.

Kilde: FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/