Besøg vores mobil side
 .

Norge og EU enige om at gå videre med makrelforhandlingerne

Udgivet af FiskerForum den 29-11-2013 · info@fiskerforum.dk

Den norske Fiskeriminister Elisabeth Aspaker mødte i denne uge EUs Fiskerikommissær Maria Damanaki til nye samtaler om forhandlingerne mellem Norge og EU samt Island og Færøerne, om fordelingen og forvaltningen af makrelbestanden.

De fire partene deler nu interessefællesskab om makrellen, efter at den de sidste par år også har vandret ind over grænsen til både Islandsk og Færøske farvand. Der har vært forhandlet om fordelingen igennem flere år nu, efter de to Nordatlantiske øer, nu selv er begyndt at tildele deres egne kvoter på makrellen.


Norge og EU vil fortsat samordne deres forhandlingsstrategi, fortæller fiskeriminister Aspaker i en pressemeddelelse efter mødet, hvor ministeren beklagede at forhandlingerne ikke nåede så langt. Men Norge anser det som sin pligt, ifølge Aspaker, at fortsætte forhandlingerne om en ny aftale. Der er derfor lagt konkrete forslag på bordet, for at komme videre i forhandlingerne og på den måde bringe lidt nyt ind i en ellers fastlåst situation.


Parterne er enige om at fortsætte samtalerne i nær fremtid og i mellemtiden har EU bedt om, at de bilaterale forhandlingerne om en aftale mellem Norge og EU, udsættes.


Kilde: Regjeringen.no
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia