Besøg vores mobil side
 .

Norge vil fange flere sild i EU-farvande

Udgivet af FiskerForum den 12-09-2012 · info@fiskerforum.dk

En gammel bestemmelse om begrænsninger i det norske fiskeri efter Nordsø sild i EU Zonen, skaber nu problemer for den norske fiskeriflåde.

Norge vil fange flere sild i EU-farvande

En gammel bestemmelse om begrænsninger i det norske fiskeri efter Nordsø sild i EU Zonen, skaber nu problemer for den norske fiskeriflåde.

De norske fartøjer er nu begyndt at nå den maksimale fangstmængde på 60.000 ton sild fra Nordsøen, som de har tilladelse til at fange i EU-farvande.

Det er kommet bag på alle, både den norske fiskerflåde og myndighederne, selv om bestemmelsen har været gældende i flere år.

Begrænsningerne i farvandsadgangen er heller ikke nævnt i meldingen til flåden fra Det Norske Fiskerdirektorat og sildefiskeriet. Årsagen til at begrænsningen ikke tidligere har skabt problemer, kan skyldes at total kvoten har været meget lav de seneste år, således begrænsningen i zoneadgangen ikke har begrænset fiskeriet.

Adgangsbegrænsningen skabte heller ikke problemer for år tilbage, da kvoterne var betydeligt højere. Problemet skal ses i sammenhæng med øget fangst af makrel i Nordsøen, som til tider blander sig med silde stimerne. I vinter måtte fartøjer, som skulle fiske Nordsø sild, forlader felterne på grund af for stor bifangst af makrel. Flåden har behov for et større område at fiske i for at undgå for mange makrel i fangsterne.

Det norske Fiskebåtredernes Forbund (Fiskebåt) har bedt Fiskeri- og Kystdepartementet om øget adgang for norske fartøjer til at fiske Nordsø sild i EU Zonen, fortrinsvis fuld adgang.

Fiskebåt har også bedt departementet prioritere denne sag højt, således afviklingen af de pelagiske fiskerier kan ske på bedst mulig måde.

Kilde: Fiskebåt.no
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/